Alfabetisk oversigt | Sitemap |
English Español
» Nyheder

Rejsekoordinator i Nicaragua



Rejsekoordinator i Nicaragua - 28.07.2011

Rejsekoordinator i Nicaragua!


En unik mulighed for at få erfaringer med frivillighed, solidaritetsarbejde og en spændende og udfordrende rejseform.
I slutningen af januar 2012 sender Mellemamerika Komitéen i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke 10-22 personer af sted til Nicaragua i Mellemamerika. I Nicaragua bor og arbejder gruppen først med nicaraguanske bondefamilier og senere med lokale, der er aktive i en af landets større byer.

Vi har brug for en koordinator, som kan fungere som planlægger, central kontaktperson undervejs og ellers deltage på lige fod med de andre deltagere. Der er tale om en stilling, hvor der forventes en høj grad af ansvarlighed og indlevelse fra din side. I samarbejde med en baggrundsgruppe skal du desuden planlægge og deltage i forberedelsen for deltagerne i Danmark. Forberedelsen består af en grundig introduktion til Nicaragua, rejseformen, det frivillige arbejde og udfordringerne undervejs. Forberedelsen til turen starter med en uges forberedelsesseminar i slutningen af november eller starten af december samt et 14-dages højskoleophold i januar.
Vi forventer at du:

·       har et stort engagement og interesse i Latinamerika

·       kan tale ubesværet spansk

·       kan fungere i og samtidig være ansvarlig for en gruppe og at du kan deltage i forberedelsesfasen med start i september-oktober 2011

·       er interesseret i at deltage i arbejdet med at forberede fremtidige brigader

Du får: Flybillet, forsikring, kost og logi samt vaccinationer til opholdet i Nicaragua i ca. tre måneder, men ingen løn. Til gengæld er udfordringerne og oplevelserne store.

Ansøgningsfrist: Mandag den 29. august 2011, send din ansøgning på e-mail til: nicabrev@gmail.com

Vi holder ansættelsessamtaler hurtigst muligt derefter.

For mere information se www.mellemamerika.dk,  eller kontakt Lene (tidligere deltager 2762 6642) eller Camilla (tidligere koordinator 2855 0006)

 

Gå til Nyhedsarkiv< >
 

- - -