Mellemamerika Komiteen (MAK) er en frivilligbaseret solidaritetsorganisation.
Vi støtter aktivt kampen for social retfærdighed, selvbestemmelse og menneskerettigheder. Vi prioriterer direkte samarbejde med mellemamerikanske organisationer, som arbejder for at styrke det fattige flertals sociale og politiske vilkår.
Vi arbejder med projekter i Mellemamerika, laver oplysningsarbejde i Danmark og sender brigader til Nicaragua og Guatemala.
Seneste nyheder
Koordinator for Guatemalabrigaden 2012 - 02.02.2012
Mellemamerika Komiteen søger en koordinator til årets solidaritetsbrigade til Guatemala.
Brigaden er en tre måneders rejse for unge danskere med et særligt fokus på forståelsen for det politiske og kulturelle liv og historie i Guatemala. I rejsen indgår sprogskoleophold, landsbyophold og frivilligt arbejde. Især under landsbyopholdet vil I komme tæt på det guatemalanske folk, som I bor og arbejder sammen med. Rejsen suppleres med et kortvarigt højskoleophold inden afrejse, hvor brigadisterne forberedes til rejsen og med oplysningsarbejde efter rejsen.
Din rolle bliver at koordinere solidaritetsrejsen samt det forudgående højskoleophold, som løber af staben i august 2012. Gruppen rejser i starten af september 2012.
Læs mere
Kunstudstilling i Christianshavns beboerhus til fordel for Mellemamerika Komitteens indsamling - 10.01.2012
Den norske kunstner Ravn Virvar udstiller fra d. 9 Januar og frem til d. 31 Januar fotos og photoshop-animerede malerier fra Chiapas og Guatemala på Christianshavns beboerhus. På førstesalen udstiller hun desuden et uddrag af en animeret fabel om en landsby i chiapas.
Salg af alle billeder går ubeskåret til Mellemamerika Komiteens indsamling.
Link til udstillingens hjemmeside: http://lapazylajusticia.blogspot.com/
Læs mereDebatmøde om den politiske situation i Mellemamerika og Danmarks rolle i regionen - 23.11.2011
IBIS, Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp, 3F og Mellemamerika Komiteen arrangerer onsdag den 30. november et debatmøde om den politiske situation i Mellemamerika og Danmarks rolle i regionen. Dette er særlig relevant netop nu af flere årsager:
Både Nicaragua og Guatemala har afholdt valg i november dette år, og der er debat om demokratiets udvikling i regionen. I flere lande er menneskerettighedsforholdene desuden blevet forværret og volden er steget dramatisk.
Derudover har Danmark netop besluttet alligevel ikke at udfase DANIDA’s arbejde i Mellemamerika, men gennemføre et regionalt menneskeretsprogram. Dette lægger op til en spændende diskussion af Danmarks rolle i regionen. Med Danmarks overtagelse af EU formandskab fra 1. januar - hvor vedtagelse og iværksættelse af en associeringsaftale mellem EU og Mellemamerika formentlig er på programmet - er der desuden potentiel mulighed for at sætte Mellemamerika på den europæiske dagsorden.
Tid og sted: onsdag den 30. november kl. 19.00-21.30 på IBIS, mødelokalet 3. sal, Nørrebrogade 68 B, 2200 København N
Læs mereInformationsmøde om Nicaraguabrigaden 2012 d 26/10 - 02.10.2011
Er du interesseret i at høre mere om hvad det vil sige at tage på Nicaraguabrigade, få en snak med tidligere brigadister og se billeder fra deres tur til Nicaragua?
Så mød op til Infomøde onsdag d. 26/12 kl 17 på Fælledvej 12
Vi ses
Læs mere
Besøg fra Mellemamerika - 16.08.2011
¡AktionArte! festival d. 19.-20. august
Kom til stor kulturfestival d. 19.-20. august 2011 i Folkets hus og Folkets park, hvor 8 unge kunstnere fra Nicaragua, Honduras og Guatemala, sammen med en række danske kunstnere viser, hvad dans, bevægelse, gøgl og teater kan i arbejdet for social forandring.
Se programmet i kalenderen og find os på facebook her: http://www.facebook.com/#!/event.php?eid=245509898804575
Du inviteres til at lege med, når vi i løbet af de to dage skal lave murmaleri, træne styltegang, have danse- og teaterworkshops, lytte til koncerter og poesi, og diskutere temaet “kunst og ungdomsinddragelse i arbejdet for lokal og global social forandring”.
I mellem d. 8. – 24. august 2011 har Mellemamerika Komiteens Kulturgruppe (MAKKULT) besøg af 8 unge mellemamerikanske kunstnere fra Nicaragua, Guatemala og Honduras, der sammen med danske kunstnere bl.a. arbejder med udsatte unge på et dansk asylcenter.
Læs mere
Rejsekoordinator i Nicaragua - 28.07.2011
Vi søger en rejsekoordinator til Nicaragua-brigaden 2012
Vi tilbyder en tre måneders rejse, hvor du har mulighed for at opleve en ny kultur igennem dit arbejde som koordinator for en gruppe rejselystne unge. I rejsen indgår sprogskoleophold, landsbyophold, politisk kulturel uge, byophold, samt frivilligt arbejde.
Du kommer til at koordinere solidaritetsrejsen samt det forudgående højskoleophold.
Du får ingen løn, men til gengæld får du alle omkostninger ved rejsen betalt bortset fra lommepenge. Og ikke mindst får du et udfordrende job og en stor oplevelse!
Næsten 6000 kr. indsamlet til Honduras - 17.04.2011
5.939,13 danske kroner
Så meget fik vi i løbet af december 2010 samlet ind til kvindenetværket i fagbevægelsen COMUTRAH i forbindelse med kampagnen ”liv en livvagt til Honduras”.
Pengene er blevet brugt på at afholde et kvindeseminar på kvindernes internationale kampdag d. 8. marts, for at klargøre og planlægge fremtidige strategier for kampen for demokrati. Læs beretning om seminaret.
Amnesty sætter fokus på abort-lovgivning i Nicaragua, og vi hopper med - 14.03.2011
Amnesty International kører en kampagne i forbindelse med kvindernes internationale kampdag, hvor man kan bestile dokumentarfilmen 'Murder' og arrangere en filmvisning i sin by.
Vi viser filmen, og får lov at diskutere den med instruktøren Andreas Johnsen, sammen med Amnesty International og Mellemfolkeligt Samvirke, i café Mellemrummet, Ravnsborggade 11, 2200 Kbh N d. 8. marts, kl. 19-21. Læs mere under kalenderen ude til højre, eller find eventen på facebook (under Mellemamerika Komiteen).
Hvis du vil vise filmen i din by kan du kontakte din lokale biograf, bibliotek eller vise filmen til en caféaften på dit gymnasium. Hvis du samler minimum 10 venner, kan du også lave en visning hjemme hos dig selv. Sammen med filmen vil der være introduktionsmateriale, som du kan bruge som udgangspunkt for kortere oplæg.
Læs meget mere på
http://www.amnesty.dk/nicaragua
Eller kom d. 8. marts på Café Mellemrummet
Læs mere





