Alfabetisk oversigt | Sitemap |
English Español
» Frivillig » Rejs til Guatemala » Info om Guatemala

Præsentation af Guatemala

Guatemala er et land med en rig historie. Her er der store naturoplevelser og en kulturel og sproglig mangfoldighed. Du kan opleve "landet med det evige forår" på en anderledes måde med Guatemalabrigaden.

Guatemala er et land, der stadig er præget af den lange borgerkrig, som sluttede i 1996, og hvor den store mayaindianske befolkning fortsat diskrimineres. Men det er også et land, hvor de folkelige organisationer arbejder aktivt for at ændre og forbedre deres dagligdag. Det kan du få mulighed for at opleve og bidrage til gennem Guatemalabrigaden, hvor du gør en forskel lokalt mens du flytter dine egne grænser gennem mødet med en anden hverdag og kultur.

Rejser du med Guatemalabrigaden får du et stort kendskab til landet, rejser med en gruppe af andre danskere og får mulighed for at bo og arbejde med guatemalanerne i både land og by.

De primære formål med at sende brigaden af sted er
- At deltagerne får et dybdegående kendskab til politiske, sociale og kulturelle forhold i Guatemala.
- At udvise solidaritet med den guatemalanske befolkning i deres kamp for selvbestemmelse, demokrati og menneskerettigheder.
- Den kulturelle udveksling mellem danskere og guatemalanere.

Gennem oplysningsaktiviteter i Danmark at bidrage til, at den danske befolkning får et bedre indblik i levevilkårene i Guatemala.

Læs mere om Guatemala og brigade-oplevelser på Mikkel Møldrup-Lakjers (fhv. brigadist) omfattende guide til Guatemala

 

- - -