Vedtægter for Mellemamerika Komiteen
1. Navn
Foreningens navn er Mellemamerika Komiteen.
Navnet kan forkortes "Komiteen" eller ”MAK”.
2. Formål
Mellemamerika Komiteen har til formål at mobilisere en bred og aktiv solidaritet med befolkningen i nicaragua og de andre latinamerikanske lande og støtte deres kamp for demokrati og bedre levevilkår.
3. Aktiviterter
formålet søges fremmet gennem følgende aktiviteter:
- Et alsidigt oplysningsarbejde omfattende udgivelser, artikler, foredrag, teater, koncerter etc..
- udsenddelse af danskere og latinamerikanere med henblik på at lære af hinandens erfaringer og kulturtraditioner.
- Økonomisk støtte til organisationer og konkrete projekter i Mellemamerika. Pengene skaffes gennem indsamling og ansøgninger.
- En styrkelse af koordineringen af solidaritetsarbejdet på nationalt og internationalt plan.
- Påvirkning af den danske u-landsbistand i retning af støtte til de folkelige kræfter i Mellemamerika, og opfordring til den danske regering om at tydeliggøre den danske modvilje mod udenlandsk militær indblanding og andre overgreb på folkeretten.
- Samarbejde med fagbevægelsen og andre danske organisationer, som er interesserede i at arbejde med Latinamerika på et solidarisk grundlag.
4. Medlemsskab.
Medlemmer af Komiteen er alle, der kan tilslutte sig Komiteens politiske grundlag og som har betalt kontingent. Organisationer, partier og bevægelser kan optages som kollektive medlemmer i Komiteen.
4.1. Stemmeret.
Individuelle medlemmer har stemmeret, når de har været aktive mindst en måned og har betalt kontingent.
Kollektive medlemmer har stemmeret, når de har været medlem mindst en måned. Kollektive medlemmer har kun én stemme.
Repræsentanter for kollektive medlemmer kan samtidig være individuelle medlemmer, men kan ved afstemninger kun afgive én stemme.
4.2. Valgbarhed til tillidsposter.
Valgbare til tillidsposter er kun individuelle medlemmer.
5. Lokalkomiteer
I enhver by eller egn, hvor der findes medlemmer, der ønsker at arbejde på Komiteens grundlag, kan der oprettes en lokalkomite.
Lokalkomiteen skal midlertidigt godkendes af forretningsudvalget, hvorefter endelig godkendelse skal ske på førstkommende landsmøde.
Midlertidigt godkendte lokalkomiteer kan opnå observatørstatus på forretningsudvalgsmøder, hvilket omfatter tale- men ikke stemmeret.
Lokalkomiteernes højeste myndighed er medlemsmøderne, hvortil alle medlemmer indkaldes. Alle valg til tillidsposter foretages af medlemsmøderne.
Lokalkomiteerne kan udforme egne vedtægter for valg af arbejdsudvalg, organisering af arbejdsgrupper mv. De lokale vedtægter skal blot holdes inden for rammerne af Komiteens grundlag og vedtægter. Lokale vedtægter skal godkendes af forretningsudvalget.
Hver lokalgruppe skal udpege en kasserer, der er ansvarlig over for Indsamlingen, og en kontaktperson (evt. et arbejdsudvalg).
Lokalkomiteerne står til ansvar overfor forretningsudvalget og landsmødet.
Lokalkontingenter kan kun opkræves på frivillig basis.
6. Tilknyttede Mellem- og Latinamerikagrupper
I mindre byer, hvor grundlaget for at danne selvstændige Mellemamerika-lokalkomiteer ikke er til stede, og medlemmer af Mellemamerika Komiteen er derfor er gået sammen med andre og har dannet en Mellem- eller Latinamerikagruppe, kan denne gruppe opnå status som "tilknyttet gruppe".
Status som "tilknyttet gruppe" skal godkendes af landsmødet. Midlertidig godkendelse kan gives af forretningsudvalget. Tilknyttede grupper vælger en kontaktperson, som er medlem af Komiteen. Pågældende kan deltage i Komiteens forretningsudvalgsmøder med observatørstatus, og vil få tilsendt samme informationer og mødeindkaldelser som lokalkomiteerne.
Tilknyttede grupper har ikke økonomisk fællesskab med Komiteen, men forretningsudvalget kan beslutte at yde grupper økonomisk tilskud.
7. Landsmødet.
Landsmødet er Komiteens øverste myndighed og afholdes en gang årligt.
Alle fremmødte stemmeberettigede medlemmer kan stemme på landsmødet.
7.1. Indkaldelse og afvikling.
Forretningsudvalget er ansvarlig for, at indkaldelse til landsmødet er alle medlemmer i hænde mindst en måned før mødets afholdelse. Forslag til dagsorden skal foreligge sammen med indkaldelsen.
Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:
- konstituering
- analyse af den politiske situation
- beretning
- regnskab og budget
- arbejdsprogram
- valg af forretningsudvalg, to kartoteksansvarlige, kasserer og 2 revisorer
Ændringsforslag til dagsordenen, forslag til debatemner, vedtagelser, arbejdsprogram samt vedtægtsændringer skal være tilgængelige for medlemmer på intranettet på Mellemamerika Komiteens hjemmeside senest 7 dage før landsmødets afvikling. Denne praksis annonceres i indkaldelsen til landsmødet.
Forretningsudvalget er ansvarlig for landsmødet afvikling.
7.2. Vedtagelser
Vedtægtsændringer kræver mindst 2/3 flertal blandt de fremmødte stemmeberettigede medlemmer.
Til andre vedtagelser kræves almindeligt stemmeflertal.
7.3. Ekstraordinært landsmøde.
Ekstraordinært landsmøde skal afholdes, hvis mindst 20% af medlemmerne eller 40% af forretningsudvalget ønsker det.
Dagsorden og indkaldelse skal være medlemmerne i hænde senest en måned før afholdelsen.
8. Forretningsudvalget.
Forretningsudvalget er Komiteens øverste myndighed mellem landsmøderne. Forretningsudvalget er ansvarlig for at Komiteens politiske grundlag og vedtægter overholdes.
Mellem landsmøderne tager forretningsudvalget overordnede beslutninger i forhold til landskassens og projektgruppens økonomi ifølge fastlagte aftaler.
8.1. Valg af forretningsudvalg
Valgbare til forretningsudvalget er alle individuelle medlemmer, der har været aktive mindst en måned.
Forretningsudvalgets antal og sammensætning afgøres af de på landsmødet stemmeberettigede medlemmer.
Alle medlemmer vælges for perioden frem til næste landsmøde.
Forretningsudvalgets medlemmer kan enten repræsentere en lokalgruppe eller være personligt valgte.
Repræsentanter for lokalgrupper kan udskiftes af den pågældende lokalgruppe, hvis denne ikke føler sine interesser tilfredsstillende varetaget. Ved forfald sørger lokalgruppen selv for supplering.
Personlige medlemmer kan kun udskiftes på et landsmøde. Ved forfald erstattes deres plads kun såfremt landsmødet har udpeget en suppleant.
8.2. Ansvar
Forretningsudvalget er ansvarlig for gennemførelsen af de på landsmødet vedtagne forslag og beslutninger.
Forretningsudvalget er ansvarlig for Komiteens økonomi.
Forretningsudvalget har til opgave at sikre koordineringen mellem lokalkomiteerrne samt sikre et effiktivt samarbejde med bevægelser, organisationer og partier, såval nationalt og internationalt.
8.3. Bemyndigelser.
Forretningsudvalget tegner Komiteen udadtil i alle sager.
Komiteen forpligtes kun ved underskrift fra to forretningsudvalgsmedlemmer (for at være fuldgyldigt medlem af forretningsudvalget skal man være præsenteret for forretningsudvalget/landsmødet).
Forretningsudvalget kan videregive sin myndighed i bestemte sager. Ved bemyndigelse kræves underskrift fra to forretningsudvalgsmedlemmer.
9. Økonomi.
Kassereren fører Komiteens regnskab ud fra de af forretningsudvalget og landsmødet afstukne retningslinjer og fremlægger hvert år på landsmødet et revideret regnskab samt forslag til budget.
Komiteens midler skaffes ved kontingentbetalinger, frivillige bidrag og aktiviteter.
Indsamlinger til bestemte formål sker så vidt mulig i samarbejde med Mellemamerika Indsamlingen.
Kontingentets størrelse fastlægges af landsmødet. Ændringer kan kun foretages af et enigt forretningsudvalg.
Intet enkeltmedlem eller gruppe af medlemmer kan gøres personligt ansvarlig for Komiteens forpligtelser uden at dette ansvar er aftalt ved indgåelsen af den pågældende forpligtelse og med hver enkelt impliceret persons godkendelse.
10. Opløsning.
Til opløsning af Mellemamerika Indsamlingen kræves 2/3 flertal blandt de stemmeberettigede deltagere på et landsmøde. Forslag om opløsning skal være medlemmerne i hænde senest 14 dage før landsmødet. Ved opløsning tilfalder Indsamlingens formue Folkekirkens Nødhjælp for så vidt de indsamlede midler ikke kan overføres til de respektive indsamlingers formål.
Underskud på administrationsbudgettet kan ved opløsning ikke modregnes på indsamlingskontoen.
Vedtaget på landsmødet den 30/10 – 1994. Senest revideret på landsmødet 28. oktober 2007.


