200 meter billeder om mayaernes historie og forsoning i lokalsamfundet
200 meter billeder om mayaernes historie og forsoning i lokalsamfundet - 29.05.2007
Tirsdag den 29. maj 2007 lander Berta Chirix fra Guatemala i København. Sammen med sin landsmand, Luis Caal Coroy og lokale unge fra Urbanplanen og Sundby på Amager vil de fra den 1. - 8. juni sammen planlægge og udføre et murmaleri ved Solvangcentret på Remisevej 14. Fra Guatemala medbringer Berta både holdninger og erfaringer med at gøre udviklingen af murmalerier til en fælles proces, der samler og skaber forståelse mellem mennesker.
Af Jan Nikolai Kristensen
Bussen, der karakteristisk for Guatemala er i friske gule og røde farver, drejer ud af det sidste hårnålesving. Kort efter kører vi ind i Comalapa, en mindre by beliggende på højsletten et par timers kørsel fra Guatemala City. Det første syn der møder såvel mig som andre besøgende er to lange murmalerier, der flankerer hver side af den støvede landevej, idet den snævrer ind og bliver til byens hovedgade. Jeg spørger min sidemand i bussen om han ved hvor jeg kan finde Berta Chirix, murmaleren.
Berta kender han ikke, men han udpeger en lille butik langs hovedgaden, der tilhører Chirix-familien. Et kvarter senere er jeg budt velkommen og sidder, mit uanmeldte besøg til trods, bænket med frisk frugt og juice overfor Berta i baglokalet. Berta, der er Maya og hører til cakchikel-folket, er en spinkel kvinde med stærke øjne og et varmt smil. Jeg fortæller, at jeg kender flere af arrangørerne af hendes kommende besøg i Danmark og at jeg gerne vil udnytte mit besøg i Guatemala til at se det murmaleri hun har været med til at skabe i Comalapa. Berta nikker og på kort tid er vi langt inde i en samtale om mayaerne og Guatemalas lange, smukke - og blodige - historie.
Om murmaleri og samarbejde
For Berta er det vigtigt at forklare forskellene mellem de to malerier, der fra murene foran henholdsvis skolen og kirkegården hilser besøgende velkommen til Comalapa. Maleriet foran skolen blev udtænkt og skabt af en gruppe lokale, unge kunstnere sidste år og er som sådan et fint eksempel på, at det er blevet populært at male i Comalapa. Berta er selv en dedikeret maler og glæder sig over denne udvikling. Samtidig lægger hun dog vægt på at de 200 meter billeder, der fortæller om mayaernes og Guatemalas historie har et andet og mere vidtrækkende perspektiv, der handler om forståelse mellem generationer og forsoning.
I Guatemala er flere årtiers borgerkrig, der formelt afsluttedes i 1996, stadig smertelig tæt på for næsten alle befolkningsgrupper. Konflikten om magten i landet stod mellem staten/militæret og en guerilla/politisk bevægelse, men det var maya-befolkningen der talte det største antal ofre og blev hårdest ramt af den opsplitning af familier og tab af kulturelle praksisser og historie, der typisk følger med krig, flugt og eksistentiel angst.
I Comalapa førte fredsslutningen bl.a. til, at der blandt byens unge blev udtrykt ønske om at lære "om de gamle dage", om mayaernes traditioner og ritualer og Guatemalas historie. Dette ønske blev til en proces, hvor unge og ældre fra alle samfundslag i fællesskab udtrykte deres viden om fortiden og ønsker for fremtiden i billedserier og til sidst, via en måneds intens arbejdsindsats, skabte de fortællende billeder på muren foran kirkegården.
Processen åbnede samtidig en mulighed for at tale om både militærets og guerillaens roller og forbrydelser under borgerkrigen, samt andre konflikter, f.eks. mellem fraktioner af den katolske kirke, som ikke havde været til åben debat i lokalsamfundet. Ligeledes blev det muligt at tale om unges ønsker om f.eks. mere og bedre uddannelse, der i mange tilfælde støder sammen med ældre familiemedlemmers traditionelle forventning om at pigers plads er i huset og køkkenet og ikke ude i samfundet.
Fra Guatemala til Remisevej
Berta har siden færdiggørelsen af projektet i Comalapa brugt sine erfaringer til via murmalerier at skabe debat og samarbejde andre steder i Guatemala. Projektet på Amager bliver imidlertid hendes første udenfor Mellemamerika. Udfordringen ligger bl.a. i på trods af sproglige og kulturelle forskelle, at finde ind til og få sat billeder på de danske unges drømme og tanker om deres hverdag i det danske samfund.
Efter færdiggørelsen af murmaleriet på Remisevej, bliver der i samarbejde mellem arrangørgruppen og Mellemamerika Komiteen den 11. juni kl. 19 afholdt et offentligt møde i Dybekevængets Fælleslokaler, Urmagerstien 28, 2300 København S, hvor der vil være mulighed for at møde både Berta Chirix og Luis Caal Coroy.
Fotos: Kirsten Madsen, 2005
- Øverst: Berta Chirix ved murmaleriets illustration af majsfolket, maya'ernes stamfædre.
- Nederst: Illustration af unges drøm om uddannelse.
