Guatemala: er der et valg denne gang?
Guatemala: er der et valg denne gang? - 22.05.2007
Med kun 110 dage til det kommende valg i Guatemala kan man spørge sig selv, om der reelt set er et valg for guatemalanerne. De fleste kandidater ligner hinanden og alle tidligere kandidater, der har stillet op. Alligevel er der måske noget nyt på vej i Guatemalansk politik med lanceringen af den tidligere modtager af Nobels Fredspris, Rigoberta Menchú, som præsidentkandidat.
Af Tina Agerbak
For 16 år siden begyndte jeg min "karriere" i solidaritets-arbejdet i en lille gruppe i Internationalt Forum, som hver måned op til valget i Guatemala det år lavede et lille nyhedsbrev med titlen "Guatemala – er der et valg". Det kunne vi dengang konstatere, at der ikke rigtigt var. Kandidaterne lignede hinanden hele vejen igennem og formåede ikke at udskille sig fra hinanden med en klar politik, og et par stykker havde en blakket fortid ved på den ene eller anden måde at have været involveret i tidligere statskup eller militærets udryddelses-kampagner over for det maya-indianske flertal af befolkningen. Dengang vandt Jorge Serrano ved at hente en masse stemmer fra evangeliske kredse, og han udmærkede sig siden hen primært ved at kuppe sig selv og parlamentet med militæret i ryggen.
Den største "stemmesluger" dengang var dog dem, der ikke stemte – enten ved at afgive en blank stemme eller ved ikke at møde op ved valgbordene. Og lægger man antallet af guatemalanere, der end ikke havde registreret sig som vælgere oveni, så var det dengang under 25 % af samtlige stemmeberettigede guatemalanere, som troede på, at det nyttede noget at stemme på en af de mange kandidater til præsidentembedet.
I dag med kun 110 dage til næste valg i Guatemala, der finder sted d. 9. september, kan man stille sig selv det samme spørgsmål, som vi gjorde dengang. Er der et valg for guatemalanerne? Og det er nok ikke helt enkelt at svare på. For et par uger siden blev valgkampen officielt erklæret for åben, men for de mest betydningsfulde kandidater og partier havde den allerede været i gang i måneder. Alligevel melder der sig stadig nye partier og nye kandidater på banen, og fristen for at indskrive sig er først d. 10. juni, så flere kan nå det endnu.
Engangspartier
Der har udviklet sig en politisk kultur i Guatemala, hvor et parti i de fleste tilfælde kun eksisterer i én valgperiode. Har de én gang været ved magten og bevist, at de heller ikke formåede at holde hvad de lovede, mister de deres tiltrækning på vælgerne. Et par stykker bliver hængende, men tilsyneladende uden chance for at få mange stemmer ved efterfølgende valg. Nye partier opstår typisk op til et valg centreret omkring enkeltpersoner, derfor mister de også deres muligheder igen, når personen i fokus mister sin troværdighed eller søger andre græsgange.
Af de partier, der stiller op til valget denne gang er der kun ét, der eksisterede under det første "demokratiske" valg i Guatemala i nyere tid i 1987 – det lille Kristendemokratiske parti, som dengang vandt præsidentvalget, men som ikke siden har markeret sig politisk. Otte af kandidaterne til præsidentposten denne gang stillede også op i 1987, men den gang for andre partier end nu.
Raden rundt ligner kandidaterne igen hinanden mere eller mindre: Hvide mænd på den anden side af de 55 fra det bedre borgerskab og med penge i ryggen. Alle sammen tilsyneladende nydelige, venlige mænd, der vil det bedste for landet. Rent politisk ligner de også hinanden De lover alle sammen udvikling, sikkerhed, bekæmpelse af korruption og uddannelse i forskellige prioriteringer, men ingen af dem fremlægger et politisk program for hvordan de vil opnå de forbedringer. Jo, bevares en lover mere politi, en anden at udstede skøder til jorden, alt sammen tilpasset, hvem tilhørerskaren består af. Kigger man på de valgannoncer, de indrykker i aviserne i disse dage, så bruger partierne mange penge på helsidesannoncer med præsentable fotos af kandidaterne og en gennemgang af deres livshistorier og erfaringer, som de selv mener, vil gøre dem til gode præsidenter. Ingen præsentation af politiske programmer.
Og alligevel er der noget, der ser anderledes ud denne gang. En enkelt af kandidaterne. Det lille parti Encuentros por Guatemala (Møder for Guatemala), har præsenteret modtageren af Nobels Fredspris fra 1992, Rigoberta Menchú som kandidat til præsidentposten. Rigoberta Menchú er maya-quiché fra en fattig familie i højlandet med en fortid i de populære bevægelser, der i 70'erne og 80'erne kæmpede mod militærdiktaturet med drastiske følger for de involverede og deres familier, som blev slået ihjel eller måtte flygte til Mexico. I dag er hun mest kendt som menneskerettighedsambassadør for Guatemala.
Kapløbet om meningsmålingerne
Det er ikke let at skaffe sig overblik over hvor mange partier, der stiller op og hvor mange kandidater der er til præsidentembedet, men på nuværende tidspunkt er der fire kandidater, der har skilt sig ud i kapløbet om de bedste tal i meningsmålingerne. Og Rigoberta Menchú er en af dem.
Avisen El Periódico har de seneste dage offentliggjort tal for det ene og det andet spørgsmål i forbindelse med det kommende valg. Alvaro Colom, der har stillet op som præsidentkandidat ved de to sidste valg for andre partier, stiller denne gang op for Unidad Nacional de la Esperanza (National Enhed for Håb), som han selv står bag. Denne gang har han tilsyneladende mere held med sin kampagne, for han har ført i meningsmålingerne siden starten. Siden de første meningsmålinger har han dog tabt terræn, efterhånden som flere kandidater er kommet på banen med støtte synlighed, og iflg. tallene fra majmåned fra meningsmålingen i El Periódico kan han regne med 25,9 % af stemmerne.
Alvaro Colom er forretningsmand og medejer af flere store virksomheder blandt andet en maquila-virksomhed. I 1999 skabte han sig en social profil ved at stille op for en alliance af centrum-venstre partier og bevægelser fra den folkelige politiske venstrefløj, hvor den tidligere guerillakoordinering URNG deltog. Den gang blev han lanceret på at kunne føre sin familiehistorie tilbage til Guatemalas politiske forår i 1944-54, og andre fra den veletablerede Colom-familie har markeret sig med en social profil. Hans parti har kørt en ihærdig kampagne rundt omkring i landet i efterhånden mange måneder, og det har tilsyneladende båret frugt, eftersom han tilsyneladende får de fleste tilkendegivelser fra landområderne.
På andenpladsen ligger den tidligere militærchef, Otto Pérez Molina med 15,3 % af tilkendegivelserne i meningsmålingen. Han lancerer sig som den faste hånd, Guatemala har brug for for at overkomme problemerne med stigende kriminalitet. Han stiller op for det Patriotiske Parti, og understreger at han i sin militærkarriere altid har kæmpet mod diktaturet og for demokratiet. Han påtager sig blandt andet æren for at have sikret genindførelsen af demokratiet efter præsident Serranos "selvkup" i 1993. Partiet sig på nogle af de samme værdier, som den tidligere diktator Rios Montts parti FRG har markeret sig på i efterhånden mange år: Traditionelle værdier, ærlighed og fasthed i vigtige beslutninger. Men hvor FRG har mistet en stor del af deres troværdighed i befolkningen, er Otto Pérez Molina stadig et uskrevet blad politisk. Otto Pérez Molina har størst opbakning fra byområderne, måske fordi hans forsikringer om at bekæmpe kriminaliteten med hård hånd falder i god jord i byerne.
Og så har Rigoberta Menchú og Encuentros por Guatemala fået kæmpet sig op på en tredjeplads i meningsmålingerne med 6,2 % af tilkendegivelserne mod kun 2,8 % i en meningsmåling offentliggjort i avisen Prensa Libre for knapt to måneder siden. Rigoberta Menchú havde dengang kun lige påbegyndt sin kampagne og har endnu til gode at vise, hvilken tiltrækning hendes personlige profil kan have på vælgerne. Hun har endnu ikke meldt ud med en særlig progressiv politisk linie, og de politiske markeringer, hun har haft, har meget lignet de øvrige kandidaters: Ordentlig uddannelse, ærlighed og en personlig forpligtelse over for vælgerne til at gøre det anderledes end tidligere tiders præsidenter. Ind til videre ser det ud til at Rigoberta Menchú har størst opbakning i Højlandet og klart blandt de kvindelige vælgere.
På en fjerdeplads ligger Alejandro Giammettei med 5,6 % af stemmerne ifølge meningsmålingen. Han stiller op for det regerende parti men har ikke rigtigt markeret sig med en selvstændig personlig profil i valgkampen. Han har tilsyneladende størst opbakning blandt højtuddannede i hovedstadsområdet. Alle øvrige kandidater og partier ligger endnu under spærregrænsen på 3 %.
Rigoberta Menchú stiller op for et parti, der er dannet af den tidligere formand for arbejdsgiverforeningen CACIF – nok en af de mest konservative institutioner i det guatemalanske politiske liv – og med ham selv som vicepræsidentkandidat. Alligevel er hendes kandidatur noget helt nyt i Guatemalas politiske historie. De næste par måneder frem til valget vil vise om det store flertal af Guatemalas stemmeberettigede også synes at der er et reelt valg denne gang, som kan få dem til at afgive deres stemme. Det mest markante i meningsmålingen i Prensa Libre d. 30. marts var nemlig de adspurgtes manglende interesse for valget. Lidt under halvdelen af de adspurgte markerede, at præsidentvalget ikke havde deres store interesse, og når det drejede sig om valget til kommunerne og parlamentet steg tallene for manglende interesse til over 50 %.
Gå til artikler