Guldbranchens ømme punkt
Guldbranchens ømme punkt - 12.12.2009
Skrevet af: Benjamin Kjersgaard
Prisen på guld er steget voldsomt i det sidste stykke tid, faktisk nåede markedsprisen på guld i oktober op på 170 kr. pr. gram. Det er ikke set siden 1981. Hypen omkring guld har ramt danske investeringsrådgivere og medier, men det er symptomatisk for debatten, at der er et stort fokus på gulds økonomiske potentialer og ikke på historien bag produktet, de store menneskelige og miljømæssige konsekvenser som guldminedriften har for lokale befolkninger rundt omkring i verden.
En lang række internationale rapporter påpeger, at guldminedrift forårsager forurening af floder og natur, den splitter lokalbefolkningerne og den er skyld i sygdomme, hvor folk får udslæt over hele kroppen og taber håret. Mellemamerika Komiteen i Århus har siden 2008 arbejdet med minedrift og oprindelige folks rettigheder i Guatemala og Komiteen besøgte for nylig syv århusianske guldsmede for at høre om deres perspektiver på bæredygtighed.
Det var overraskende og meget chokerende, at der blandt de århusianske guldsmede er en udbredt uvidenhed omkring guldminedriftens konsekvenser og grønnere alternativer. Guldsmedene ved ikke ret meget om guldets forhistorie, men hvad værre er, at guldsmedene generelt ikke er lydhøre overfor bæredygtighed inden for deres branche. ”Jeg er ikke interesseret,” udtaler den ene guldsmed, og understreger ”det er et ømt område, hvor vi taler om mange milliarder. Der bliver ikke talt om det og vi ved heller ikke noget om det”. En anden guldsmed fortæller; ”jeg kan rigtig godt lige ideen, men hvordan fanden laver man økologisk guld?”
De århusianske guldsmede må og skal vide at lige præcis deres produkt, guld, som de har dedikeret deres liv til at designe, sælge og promovere har store konsekvenser for andre mennesker. Og netop disse konsekvenser, som ingen taler om, er guldbranchens og den enkelte guldsmeds ømme punkt. Guldminedrift forurener helt vildt meget og ødelægger livet for mange mennesker, eksempelvis den mayaindianske befolkning i Sipacapa i Guatemala, som lever nær Marlin-minen, Mellemamerikas største guldmine. Sipacapa er Mellemamerika Komiteens fokus, men Sipacapa er langt fra noget enkeltstående tilfælde. Guldminedrift forårsager konflikter og problemer over hele kloden.
”Gå til producenterne og leverandørerne og ikke os,” siger de århusianske guldsmede og forsøger at skyde ansvaret fra sig. Mellemamerika Komiteen har det synspunkt, at de århusianske guldsmede skal tage ansvar for og reflektere over deres egne moralske og etiske perspektiver. De skal ikke skyde ansvaret fra sig. De skal i stedet stille krav til sig selv og deres branche. Det er ikke nok at en århusiansk guldsmed har en lille bæredygtig leverandør, ej heller at en anden guldsmed virker interesseret.
Guldsmedebranchen er en lukket enhed, der ikke kan forandre sig selv. Det virker lige frem som om, at der internt i branchen er modstand mod de nye initiativer og tankemønstre. Vejen frem er derfor en større bevidsthed og en øget efterspørgsel efter bæredygtigt guld. Mellemamerika Komiteen mener, at det er igennem forbrugerne, at guldbranchen kan og skal ændres.
Mellemamerika Komiteen i Århus stiller krav om bæredygtigt guld inden for guldbranchen, så guldsmykker som f.eks. en bryllupsring, der symboliserer kærligheden imellem to elskende, ikke har vold, trusler, konflikter, forurening og uskyldige menneskers liv på samvittigheden.
