Honduras under konsekvensernes regn |
| Posted by Anders Frost Larsen (anders) on 09.04.2011 |
Af Astrid Oberborbeck Andersen
Siden den nye regering – der er ledet af Porfirio Lobo, repræsenterer de traditionelle magthavere og militæret, som har styret landet efter deres velbefindende i årtier - er mange journalister blevet myrdet, hver dag vågner landets befolkning op til nyheder om mord: lejemordere dukker op dag og nat, uden at det helt vides hvem de er hyret af og hvem de går efter. Politikerne taler om forsoning, om enhed, om demokrati. I denne tale er statskuppet en overstået begivenhed, der var nødvendig for at redde landets forfatning. Men for mange i Honduras er sandheden en anden: livet i Honduras udfolder sig under en regn af konsekvenser af et statskup.
Bruddene på menneskerettigheder taler meget højt om uretfærdighed og mangel på demokrati; militærets åbenlyse vold og overgreb ved modstandsfrontens fredelige demonstrationer, systematisk brug af tortur, forfølgelser, anholdelser og drab på systemkritikere. Siden kuppet er mange myrdede kroppe af kritiske journalister, lærere, ledere af bondeorganisationer og andre modstandsfolk dukket under dagens lys.
Det er ikke mærkeligt at folk med politisk og social bevidsthed fyldes med harme, vrede og afmagt. Mærkeligt og meget beundringsværdigt er det til gengæld, at modstandsbevægelsen formår at holde hovedet koldt og ikke slår igen med vold, men i stedet bruger kunst, kreativitet og moden politisk tankegang til at svare tilbage og til at opridse en alternativ horisont for Honduras.
Befolkningen er splittet, at være golpistas (kupmagere) eller resistencia, (modstandsbevægelse) er blevet et politisk enten eller. Men rigtig mange forsøger at holde sig så langt fra politik og politisk stillingtagen som muligt. Folk i Honduras er vant til korrupte ledere og voldelige brud på den politiske orden. Politik anses af mange for snavset og farligt, som noget fjernt og uønsket som man alligevel ikke har indflydelse på, og som derfor toner i baggrunden, bag det at få hverdagen til at hænge økonomisk sammen. På tværs af splittelsen og kan man spore utilfredshed: alle ønsker et nyt Honduras. Det er tydeligt at Honduras har brug for at den politiske bevidsthed og demokratiske kultur sås og dyrkes, ikke bare på papiret, men i hver enkelt honduraner. I historien toner mange statskup og militære regimer frem; som den honduranske digter Roberto Sosa skriver, kan ”Honduras’ historie skrives i et gevær, på et skud eller, bedre endnu, i en dråbe blod.”
Last changed: 09.04.2011 at 16:32
Back