Portræt af Delmer López Moreno |
| Posted by Line Jacobsen (linejacobsen) on 10.12.2010 |
Permanent alarmtilstand
Delmer López Moreno 38 år og aktiv leder i demokratibevægelsen, der kæmper for genindførslen af demokratiet efter kuppet.
Af Astrid Oberborbeck Andersen
Delmer er leder af teatergruppen La Siembra, der holder til den lille by Trinidad, Santa Barbara i Honduras.
Siden kuppet har Delmer brugt størstedelen af sit private liv og professionelle virke på at arbejde for demokratibevægelsen der er i mod kuppet - Frente Nacional de Resistencia Popular.
Som privatperson leder han den politiske organisering af demokratibevægelsen i Trinidad. Med teatergruppen deltager han i marcher, demonstrationer, koncerter og andre kunstneriske arrangementer organiseret af Artistas en Resistencia, kunstnere i modstand.
Kuppet
”Min første reaktion, da det gik op for mig, at der havde været statskup, var en følelse af afmagt og harme. Jeg troede ikke, at sådan noget kunne ske igen. Når man er i gang med at væve sine drømme, og det man væver pludseligt, og helt uden grund bliver ødelagt, så er der ikke andet at gøre, end at være stærk og modstå.”
“Det værste der kan ske i et land, der er så fattigt for mange, og så rigt for meget få, er at gå baglæns, tilbage til usunde former for oligarki; og det er desværre lige akkurat sådan en tilbagegang vi oplever nu i Honduras, på en meget ubehagelig og umenneskelig måde. I samfundet ånder vi i et miljø af jagt, og vi honduranere er meget splittede. Kuppet har haft en række negative konsekvenser. For os, der er med i demokratibevægelsen er det svært at få arbejde, støtte til kunstneriske og kulturelle aktiviteter, og at få vore forestillinger og andre kunstneriske ydelser købt. Nu, i post-kup-tiden, lever vi i en permanent alarmtilstand.”
Modstanden
”Kuppet har ikke haft noget som helst godt med sig, jeg vil ikke sige, at vi takket være kuppet i dag kæmper mere samlet. Jeg har kæmpet med mit folk før, under og efter kuppet; kuppet er bare en etape, hvor dem der før havde bind for øjnene begyndte at se, og dem, der før bar masker blev afsløret, og størstedelen af folket er vågnet og har føjet sig til kampen; men der er rigtig mange, der stadig sover.”
”Modstand er at konfrontere det, der ikke tillader dig at være og vokse. På kollektivt niveau er det at sætte sig op mod alle oligarkiets angreb og gøre social retfærdighed til en mulighed.”
”Fra kuppets øjeblik begyndte folk at handle i modstand; imod et mindretal med rifler, en parfumeret præst klædt i hvidt, og absurde politikere, der benægtede og retfærdiggjorde en falsk, medieformidlet kærlighed til fædrelandet, og med udgangsforbud på alle mulige tidspunkter. Vi lider alle mulige overgreb, men der er en stærk mobilisering af folk der sympatiserer med demokratibevægelsen.”
Et nyt Honduras
”Det Honduras vi drømmer om er et Honduras, hvor mennesket fødes med værdighed og begraves med værdighed. Et Honduras, hvor menneskerettighederne respekteres, hvor der bliver taget ærlige beslutninger, og hvor der ikke findes et fåmandsvælde, der køber og sælger vort land, et Honduras hvor vi ikke lever med imperialismens åg.”
Hvad skal der til for at nå det Honduras?
”Principper, værdighed, bevidsthed, dedikation… det kræver at vi ikke står på den anden side som oligarkiets underdanige. Jeg har mærket en forandring i mig selv, men det er jo ikke et helt land. Hvis målestokken er hele landet, så er det svært at se forandringen, men i hver af vore aktiviteter er der solidaritet og vores styrke består i enigheden om, at vi skal fundere vort land på ny.”
Om kunsten som modstand
Siden Teatro La Siembrastartede i 2001, har Trinidad fået tilnavnet ”populærkulturens hovedstad”, capital de la culturapopular. Teatro La Siembra har i mange år opsat forestillinger om sociale problemstillinger; disse er blevet opført på gader og i teatre, i små og større byer i hele landet, med et scenisk udtryk, der blander stylter, sang, musik, dans og teater.
For tiden arbejder over 100 personer i Trinidad med konstruktionen af 14 gigantiske skulpturer af papmaché. Det er en del af forberedelsen til festivalen Paseo Real de las ChimeneasGigantes (de gigantiske skorstenes kongelige optog), der finder sted i Trinidad fra den 8. - 11. december 2010. Festivalen er dedikeret til de kvinder og den del af lærestanden, der deltager aktivt i demokratibevægelsen mod kuppet.
Ca. 10.000 honduranere forventes at besøge festivalen, hvor omkring 250 personer fra lokalsamfundet involveres i det logistiske og kreative arbejde.
”Det at producere og skabe er en nødvendighed, der knytter sig til modstanden”, siger Delmer Moreno, “kunsten har som kald at være folkets værdighed.”
I de tre dage festivalen varer, transformeres Trinidads bylandskabe. De enorme skulpturer – gigantskorstenene – udstilles og lægger scene til optog, teaterforestillinger, koncerter og fest. Højdepunktet er den sidste aften, hvor der sættes ild til skulpturerne, og de brændes af.
“Det er imperialismen og kupmagerne vi brænder af. Kunsten i festivalen er det helt særlige sted, hvor vi genfødes og udvikler os til at blive bedre mennesker. Siden bruddet med demokratisk liv i Honduras, har vi rejst vore skorstene; deres frihedens ild yder modstand og viser vilje mod transformation.”
Last changed: 10.04.2011 at 11:13
Back