Portræt af Patricia Toledo |
| Posted by Line Jacobsen (linejacobsen) on 10.12.2010 |
Små modstande
Patricia Toledo, 37 år er feministisk kunstmaler og novelleforfatter
Af Astrid Oberborbeck Andersen
Patricia Toledo er 37 år. Hun er kunstmaler og novelleforfatter, og bor i Tegucigalpa, hovedstaden i Honduras. Hun er tæt knyttet til modstandsbevægelsen, særligt den feministiske del, men ser kritisk på den del af Modstandsfronten. Patricia lever af at undervise i billedkunst, male og sælge sine malerier.
Kuppet
”Siden kuppet har vi levet med daglig tilsidesættelse af vore borgerrettigheder: udgangsforbud, forbud mod at samles og udtrykke os, osv. Og når det sker på hverdagsbasis, så går det langsomt hen og bliver normalt og accepteret. Der er meget vrede, afmagt og generaliseret håbløshed i befolkningen; summen af betydningen af fattigdom og forsømmelse er blevet tværet dybere ind i vore ansigter, hvilket har resulteret i en konstant tilstand af frygt.”
”Alle de trusler og overgreb der har været på menneskerettighedsforkæmpere, på NGO’er der arbejder for kvinders rettigheder og andre folkelige organisationer der arbejder for folkets rettigheder er eksempler på denne vold. Meget af volden er direkte og på synligvis oligarkisk, patriarkalsk og fundamentalistisk.”
Og det var netop frygt, der var Patricias første reaktion, da det gik op for hende, at der havde været statskup: ”En reel, virkelig frygt for noget ukendt, noget som jeg personligt ikke havde oplevet før. Den 28. Juni 2009 var de fleste honduranere ved at forberede sig på den folkeafstemning som præsident Manuel Zelaya havde organiseret. Meget tidligt om morgenen blev elektricitet og telefonservice suspenderet i hele landet, for at fratage os al kommunikationsmulighed.”
Et nyt Honduras
”Jeg tror kuppet har provokeret en vækkelse i det honduranske folks bevidsthed; og på trods af konsekvenserne er intet gået til spilde. Honduras er et land fuld af fredelige mennesker; arbejdsomme og kreative mennesker med glæde for solen og det som gror. Det er det Honduras jeg ønsker, et Honduras uden vold."
Hvad skal der til for at nå det Honduras?
”Der er så meget der mangler at blive gjort. Jeg tror det er vigtigt at investere i uddannelse; at tilskynde, muliggøre og belønne rettigheden til at tænke. Man kan arbejde i den retning fra mange små initiativer, men for at det virkeligt rykker, er der brug for politisk vilje. Det er nødvendigt at uddanne fremtidens politikere, også selvom det lige nu kun kan gøres fra små initiativer.”
”Det er meget svært at foreslå forandringer i et samfund som det vi lever i nu, med vore betingelser. Egentlig er betingelserne lige nu ikke så anderledes end de altid har været, men ved kuppet blev alt sat på en ekstrem spids. Jeg håber at modstanden i Honduras vil vare århundreder. Vi kan ikke ændre systemerne fra den ene dag til den anden, og det kan være svært at se frugtbarheden i det historiske øjeblik som vi lever netop nu, vi er jo ikke blevet trænet i at se fremtiden.”
Modstanden
Modstanden, er siden kuppet blevet ord man hører meget ofte overalt i Honduras. Den folkelige demokratibevægelse mod kupregimet kaldes i daglig tale La Resistencia, Modstanden. Det er ikke ofte Patricia går på gaden og demonstrerer, derimod udtrykker hun sin egen og landets tilstand ved at skrive og male, og i stedet for at tale om én modstand, taler hun om mange måder at modstå på.
”At modstå er at udvikle sig. Alle former for modstand i tidernes løb, og i forskellige sammenhænge, har provokeret væsentlige ændringer. De der modstår, frembringer forandringer, i dem selv og i deres omgivelser; de transformerer virkeligheden og giver den nye betydninger.”
”At tale om modstand, er at sætte spørgsmålstegn ved magten. Langt de fleste sociale bevægelser i verdens historie, har udviklet ved en form for modstand. Også indenfor hver social bevægelse er der andre modstande, små modstande, der undertiden bliver overset. Vi modstår sult, sygdom; vi modstår ulighed, uretfærdighed, manglen på vand, skam; vi modstår vanens magt, frygten, frustrationen, prisstigning på basale fødevarer; vi modstår undertrykkelse, mangel på uddannelse, korruption, arbejdsløshed, ydmygelse; vi modstår ufølsomme ord, vi modstår ved at leve – til tider det ulevelige – eller ved at dø. Denne evne fortæller os, at vi har en fleksibilitet til at tilpasse os og friheden til at gøre oprør, for generelt set handler det om at modstå de forandringer og begrænsninger som vi bliver pålagt.”
”At modstå er at tage risikoen og acceptere muligheden i at slippe væk fra etablerede tankemønstre, og finde alternative løsninger, der kun kan findes der hvor vi forestiller os dem. Hvis menneskets hjerne kan skabe det, der ikke eksisterer, hvorfor bliver vi så ved med at tro, at forandring ikke er mulig? Forandringen begynder når vi tillader vore hjerner at forestille os mulighederne af en fremtid, som vi ikke selv vil komme til at opleve, men tænker helt derud, og længere endnu, hvor mulighederne hænger sammen med det som vi laver her og nu, med vore små modstande i hverdagen, der måske synes meget lidt transcendentale fordi de ikke kan tælles, eller fordi de ikke kan teoretiseres normativt eller kvalificeres ud fra det der normalt forventes.”
Om maleriet som modstand
Den 26. November havde Patricia fernisering på en ny udstilling med navnet ”pequeñas resistencias”, (små modstande). Hendes kunstneriske arbejde karakteriserer sig ved en konstant stillen spørgsmål til tingene som de er, og som de tages for givet, og hun peger på kreativitet som kimen til forandring:
”En person, der frembringer kunst eller videnskab, er mere åben til at acceptere fejl, at vende tilbage til dem og gentænke det hele fra begyndelsen hvis det er nødvendigt. Når man maler kan man med en linje tydeliggøre balance eller kaos; af farvens kontrast kan man føde en historie. Der hvor jeg efterlader et billede, kan en anden finde en dør; der hvor jeg efterlader et spørgsmål, kan en anden finde et svar. Malerierne er, en invitation til at se noget nyt og åbne for alle muligheder for forandring, for at modstå, og for at gå stærkt og overbevist ind for alle de forandringer som vi allerede har valgt.”
Last changed: 10.04.2011 at 11:14
Back