En kamp op ad bakke
Arbejdsskader, samt diskrimination og fyring af fagforeningmedlemmer er nogle af de sager, der fylder en Guatemalansk arbejdsretsadvokats hverdag.
Af Heidi Brehm Christensen
Señor Torres er en ældre herre med gangbesvær og stok. Men under de tætte øjenbryn skinner et par levende øjne, der vidner om, at denne gråhårede herre stadig har masser af kampånd tilbage.
Torres har gennem sit liv som advokat specialiseret sig i faglige rettigheder. Han arbejdede for fagbevægelsen i 1970’ernes og ’80ernes borgerkrigshærgede Guatemala, og var på grund af sit arbejde nødt til at flygte til Canada. Han for få år siden vendte han tilbage til Guatemala for at fortsætte kampen. Han fortæller her om arbejdet med faglige rettigheder i Guatemalas maquilasektor.
Advokatbistand til fagforeninger og arbejdere i maquilasektoren er en del af maquilaprojektet i Guatemala. Torres hjælper sammen med to andre advokater Mellemamerika Komitéens samarbejdspartner, FESTRAS, med at køre sager, når arbejderes rettigheder krænkes. De fleste sager søger de dog at løse uden retssager, gennem dialog med virksomhederne, og forskellige former for politisk pression og fortalerarbejde.
Torres har personligt været med i processen omkring dannelsen af ti fagforeninger i maquilasektoren, men af disse eksisterer i dag kun to. Som Torres siger ”situationen i maquilaen er meget vanskelig og har været fiasko på fiasko”.
Skattefrihed som en barriere for fagforeningers arbejde
Torres fortæller, at en af de ting, der er i spil i maquilaindustrien i Guatemala, er, at staten for at tiltrække maquilaerne giver dem kontrakter på ti års skattefritagelse. Det gør, at mange fabrikker lukker efter ti år for derefter at åbne igen og få en ny tiårig skattefritagelse. Fabrikkerne bruger ofte nedlukningerne til at skaffe sig af med medarbejdere, der er medlemmer af fagforeninger eller på andre måder forsøger at forbedre deres arbejdsforhold.
Da vi møder Torres, er han i gang med en sag på fabrikken Cimatextiles, hvis ti års kontrakt få måneder forinden er udløbet. Han fortæller, at fabrikken er lukket og har afskediget alle arbejderne. Cimatextiles var en af de to eneste fabrikker i maquilaindustrien i Guatemala, hvor der eksisterede en fagforening, og det betyder derfor meget for FESTRAS og Torres at redde fagforeningen.
FESTRAS’ strategi har været at lave en aftale med fabrikken om, at den skal genansætte fagforeningens medlemmer, når fabrikken om kort tid genåbner. Et stærkt argument var, at fabrikken ellers ville miste mange arbejdere, som den har oplært gennem flere måneder.
Trods aftaler er fabrikken dog nu begyndt at ansætte andre arbejdere udenom fagforeningen. For Torres er denne sag er mærkesag ”hvis vi vinder sagen mod Cimatextiles, er det et kvalitetsspring fremad for fagbevægelsen”.
Arbejdsskadesager
Torres fører også sager om arbejdsskader. En aktuel sag handler om en 14-årig pige, der kom ind på FESTRAS kontor efter at have mistet alle fingrene på den ene hånd under sit arbejde i en maquila, hvor hun var ansat uden kontrakt.
Ejeren af fabrikken ringede til FESTRAS og prøvede at bestikke dem til at lade sagen ligge. Derudover truede fabrikkens folk pigens familie, der endte med at acceptere en erstatning på svarende til 1600 kr. En erstatning, der ifølge Torres var alt for lav, men som han siger: ”Det kræver mod og tålmodighed at køre sag mod de store fabrikker, mod og tålmodighed som ikke alle arbejdere har, eller har råd til at have”.
Svært at kæmpe for bedre løn
I maquilaen i Guatemala arbejdes der til en minimumsløn svarende til ca. 1000 danske kroner om måneden. I den internationale konkurrence om investeringer er billig arbejdskraft et af Guatemalas stærke kort.
Godt nok er arbejdskraften i Guatemala ikke så billig som fx i Kina, så Guatemala er nødt til også at konkurrere på kvalitet, hastighed og det faktum, at landet ligger tæt på det primære marked for produkterne: USA. Hvis lønnen hæves, går det ud over Guatemalas konkurrencedygtighed. Det gør det svært for Torres og hans kollegaer at kæmpe for lønforhøjelse til arbejderne, på trods af at de 1000 kr. om måneden ikke er nok til at dække basale leveomkostninger.
En vision for fremtiden
En vision advokaterne og FESTRAS har for fremtiden er at være med til at skabe et fair trade koncept for tekstilindustrien, så forbrugerne får et mærke i tøjet, der fortæller, at det er fremstillet af arbejdere med retten til faglig organisering. De samarbejder i denne forbindelse med forbrugergrupper i USA, der blandt andet iværksætter boykots mod udvalgte tøjmærker for at kræve, at mærkerne opfører sig socialt ansvarligt i tredjeverdenslande som Guatemala.
Problemet er, at de langsigtede planer støder sammen med arbejdernes kortsigtede behov, og at arbejdernes situation er så elendig, at mange falder fra undervejs.
