Nicaraguabrigaden06
"Om Os"
I januar 2006 drog 24 unge mennesker til Nicaragua. Ved ankomsten til hovedstaden Managuas bagende varme havde vi kun spæde ideer om, hvordan vi i løbet af de næste måneder skulle opleve og berøre Nicaraguas kultur og folk. Trods forskellige forventninger delte vi alle ønsket om at udvide kendskabet til et for os ukendt land og udforske muligheden for at lære et mellemamerikansk folk at kende. I løbet af de følgende måneder blev vi en del af Nicaragua, mens landet samtidig, for hver dag, blev en større del af os alle.
Nicaraguabrigaden er en solidaritetsbrigade. Den solidariserer grundlæggende med Nicaraguas udsatte grupper og deres kamp for at forbedre levevilkårene. Solidariteten kommer til udtryk ved den aktive handling, som Mellemfolkeligt Samvirke og Mellemamerika Komiteen hvert år udfører ved at sende en brigade til Nicaragua. I løbet af tre måneder boede og arbejdede vi hos bønder på landet og hos familier i byen. Vi betragtede deres måder at opbygge kooperativer og arbejdsfællesskaber på landet og viste med vores tilstedeværelse solidaritet med denne opbyggelse. Med udgangspunkt i deres måde at leve livet på forsøgte vi at hjælpe dem i marken med høsten, udbedre vand- og vej forhold og ved skolebyggeri.
I by-opholdet boede vi hos familier i byerne León og Managua. Her hjalp vi med at bygge huse og deltage i forenings- og kulturaktiviteter, alt imens vi, med succes, forsøgte at blive en del af vores familier og hermed den nicaraguanske hverdag. Med fokus på Mellemamerikas frihandelszoner, hvor hundredtusindvis af mennesker finder arbejde, forsøgte vi at få et tættere kendskab til nogle af de processer, som gør Nicaragua til et tredjeverdensland. Undervejs udviklede vi en forståelse, og beundring, for befolkningen i dette land, som har fået en varig plads i os alle.
Inden vi drog til Nicaragua var vi samlet på Ryslinge Højskole på Fyn. Her blev vi, i løbet af to uger, introduceret til landets politiske, historiske, sociale og kulturelle aspekter. Ligeså vigtigt blev vi også introduceret til hinanden. I mindst ligeså høj grad som den nicaraguanske hverdag blev vi en del af hinandens hverdag i Nicaragua. Vi skabte en unik hverdag, hvor vi alle blev en del af det, som må betegnes som Nicaraguabrigadens tilbagevendende fællesskab. Vi mødes stadig efter hjemkomsten og vil nok gøre det indtil Nicaragua ikke længere er en del af os, hvis dette da nogensinde sker.
Rejsebreve
1. Rejsebrev - "Landsbyophold":
Det lille kooperativ Los Andes danner rammen om en mosaik af Nicaraguas nyere historie. Umiddelbart synes omraadet ikke anderledes end mange andre Nicaraguanske bjerglandsbyer, men skæbnen har villet det således, at befolkningen her for blot 20 aar siden bekrigede hinanden.
2. Rejsebrev - "Kulturel og politisk uge i León":
Et eksempel er en lille dreng i los Andes, der havde faaet diarre og feber. Moderens umiddelbare forklaring var at en tilfældig person havde overført sygdommen ved øjets kraft. Begrebet kaldes af nicaraguanerne "ojeado" og understeger at "øjne virkelig kan dræbe"!
3. Rejsebrev - "De 3 byophold":
Efter politisk og kultureluge, blev brigaden atter delt. 7 flyttede ud i en af Leóns barrioer (forstæder) mens resten fordelte sig i to af Managuas barrioer, Tipitapa og Ciudad Sandino.
4. Rejsebrev - "Evalueringsarbejde"
Vandet er blåt. Vulkanen, som omkranser Laguna de Apoyo, søger mod himlen. Adskiller i markeret horisont søen og skyerne. Bølgerne skyller i evig gentagelse ind over stranden for foden af vores hostel, Monkey Hut. Brigaden er ikke evig. Det er vores sidste uge, som vi reflekterende afholder i dette maleris beskyttende ramme.
