Forbud mod terapeutisk abort i Nicaragua bekræftet
"En plus en lig tre" er de nicaraguanske parlamentsmedlemmers ræsonnement, siger forsvarer for retten til terapeutisk abort.
Af Else Mikél, Managua
Den 13. september var den terapeutiske abort igen til debat i Nationalforsamlingen. Retsudvalgsformand fremsatte et forslag om at tilføje en undtagelse i loven der fritager lægen for straf hvis han afbryder en graviditet for at redde kvindens liv. Men forslaget fik kun fem stemmer, hvoraf ingen var FSLN.
Til trods for en intens oplysningskampagne for at forklare offentligheden hvad terapeutisk abort betyder - ført af Alliancen for legalisering af terapeutisk abort, som består af en række kvindeorganisationer, lægeorganisationer, en menneskerettighedsorganisation m. fl.- viste debatten i parlamentet en fuldstændig lukkethed og uvidenhed i forhold til temaet. Eller rettere: der bliver adlydt partilinjer, forsvaret mændenes magt, abortmodstanden bliver begrundet med gudhengivenhed og mod dødens kultur, og kvinderne fra bevægelserne bliver kaldt lesbiske og mordere. Selvom disses argumenter er klare - som en plus en er to - for kvinders ret til at leve.
Afstemningen viste desværre at det ikke kun er i valgtider at de store partier ligger under for den katolske kirke, det lille sandinistiske fornyerparti, MRS, er det eneste parti der med sine tre stemmer støtter op om retten til TA. Noget andet er om den liberale udvalgsformands forslag var et godt udspil og hvad der egentlig var hans hensigt - han kunne forudse forslagets udfald.
"Vi ønsker at give liv, men ikke at dø i forsøget" - Kampen fortsætter
Den 28. september, erklæret Dag for Legalisering af Terapeutisk Abort i Latinamerika og Caribien, var kvindebevægelserne på gaden - i to mobiliseringer på grund af splittelse. Den ene startede ved Højesteret - der har afvist en række appeller for at få lovforslaget erkendt forfatningsstridigt- og sluttede foran Daniel Ortegas hus - som også er regeringskontor og FSLNs partikontor. 28. september - kampagnen siger at Daniel Ortega orienterede de sandinistiske parlamentsmedlemmer at de skulle stemme for strafliggørelsen af terapeutisk abort. De har glemt deres revolutionære kompromis, siger kvinderne.
Jens Galschiøts skulptur "I Guds Navn" , en korsfæstet gravid ung kvinde var med i marchen. Galschiøt har ikke lavet skulpturen som et udtryk for retten til abort, men kvinderne her har taget den til sig som deres vartegn i kampen og det skal siges at navnet passer utroligt godt til politikernes tale. Hvad Gud ikke skal lægge navn til i afvisningen af at respektere kvindens liv.
Samme dag blev en dokumentarfilm "Livet - alle kvinders ret" om konsekvensen af ulovliggørelsen af Terapeutisk Abort vist på en række universiteter og om aftenen gratis i en af byens store biografer. Filmen er blandt andet støttet af den danske ambassade i Managua. Biografsalen var stuvende fuld, trapperne med. Galschiøts skulptur var med igen. Der var en varm og solidarisk stemning og det blev et arrangement hvor de mest aktive i kampen kunne mærke at de har opbakning og samtidig havde lejlighed til at fortælle hvad de næste skridt er.
Human Rights Watch der opfordrer den nicaraguanske regering til at garantere adgang til frivillig terapeutisk abort kommer snarest til Nicaragua for at give deres analyse af situationen.
Det forudses at føre sagen for den interamerikanske menneskerettighedskommision og siden for den interamerikanske menneskerettighedsdomstol, som er en instans hvor afgørelsen kan få juridiske konsekvenser for den nicaraguanske stat.
Sammenstød i Katedralen
Og inden da: to dage efter mødte kvinderne op til søndagsmessen ved Katedralen.
Et rigt politiopbud hindrede kvinderne adgang til pladsen foran Katedralen, men det lykkedes knap halvdelen at komme igennem. Klædt i sort, med stearinlys i hænderne stod de med bannere uden for Katedralen og sang katolske messesange. Organisationen "Katolske Kvinder for retten til at bestemme" havde lavet bannere med den katolske kirkes symboler og teksten: "Vores katolske hierarki havde ikke barmhjertighed i forhold til fattige kvinder. Det er os der dør når graviditeten sætter vores liv i fare."
Freden varede ikke - da en af kvinderne inde i kirken, genkendelig i sin sorte bluse ønskede at modtage nadveren, nægtede præsten at give hende den, hvilket blev signal til højlydte protester fra en gruppe af kvinder der ledsagede hende og så eksploderede det i tumult og fysiske sammenstød mellem menighed, dirigeret af præsten med mikrofon i hånden og kvindeaktivister. Episoden viste med al tydelighed de dybe modsætninger der splitter befolkningen omkring aborten og hvordan kirken bruger uvidenhed til at bevare folks støtte.
