Diskussion: Hvor er alternativerne?
Af: Mads Jacobi Grøn
Der findes minedrift i næsten alle afkroge af verden. Afrika blev for få år siden bragt i søgelyset i forbindelse med udvindingen af konfliktdiamanter. I Nordamerika graver og borer man efter vigtige metaller og fyringsmaterialer, der indgår som vitale dele i videre produktionsled. Fælles for næsten al mineaktivitet er udnyttelsen af lokale naturressourcer på godt og ondt. Markedet for guldsmykker overskygges af en almindelig udvindingsproces med fatale konsekvenser for natur og mennesker. Der bruges giftige kemikalier i processen mod at udtrække guldmassen fra det andet klippemateriale - kemikalier, der forgifter grundvandet og gør lokale bønders afgrøder uspiselige. Ofte etableres minedrift uden hensyn til rummet som levested for mennesker eller disse menneskers rettigheder. Det åbenlyst smukke i at købe et smykke til en man holder af, falmer i lyset af de forhold hvorunder guldet frembringes. Som forbruger er det relevant at spørge sig selv, hvorvidt der reelt eksisterer mulighed for at købe guld og smykker, der er frembragt under gennemsigtige, økologiske forhold? Denne artikel hævder, at det er der.
I efteråret 2009 foretog en gruppe personer fra solidaritetsorganisationen, Mellemamerika Komiteen, en rundspørge blandt syv guldsmede i Århus for at undersøge, dels guldsmedenes kendskab og forhold til bæredygtige smykker, dels om guldsmedene kunne stå inde for deres detailforhandler og de leverandører, som detailforhandlerne af guldsmykker benytter sig af. De færreste guldsmede var imødekommende overfor spørgsmålet til bæredygtigt guld, og gav samtidig udtryk for et begrænset kendskab til hvilke bæredygtige alternativer, der eksisterer på markedet. Markedet for smykker er i den grad præget af opgangstider i udbuddet af produkter, der påråber sig at være 'fair trade'. Med en enkelt googlesøgning på "fair trade gold" fremkommer der en stribe af sider, der matcher søgeteksten. Problemet, set fra en forbrugers synspunkt, er gennemskueligheden med disse blåstemplingsprocesser; hvem fører kontrol med disse fair trade processer? I dialogen med århusianske guldsmede var det bemærkelsesværdigt, at nærmest ingen kunne oplyse om hvor deres guld kommer fra. Informationerne om guldsmykkernes historie lod til at strande ved det sidste led, altså de leverandører, der leverer til guldsmedene. En enkelt guldsmed kunne fremvise en meget begrænset kollektion af bæredygtigt guld, hvilket indikerer at der rent faktisk udbydes et alternativ til almindelig udvundet guld. Det er paradoksalt at sælge et produkt af så høj affektionsværdi og pris, uden at ville vide til produktets historie. En logisk forklaring på dette paradoks kunne meget vel være at leverancekæden fra producenterne til sælgerne er relativ uigennemskuelig kombineret med, at forbrugerne ikke efterspørger at komme bag om guldsmykkernes baggrund og derved ikke stiller krav til deres guldsmed. Hvis den eneste måde hvorpå en guldsmed kunne afsætte sine smykker på var, at garantere for smykkernes bæredygtighed via certificeringer, så ville det være unaturligt for en guldsmed at forblive i uvished og ikke indrette sig efter denne forbrugerefterspørgsel. Derfor virker et intensiveret fokus og stillingtagen fra forbrugeren som en farbar påvirkningskanal.
Der findes mange eksempler på alternativ frembringelse af smykker, der ikke inkluderer en ødelæggende minedrift. Nogle steder har man eksperimenteret med genbrugssmykker, dvs. genbrug af materialer, der igennem forarbejdelse kan omformes til smykker. I den amerikanske stat Utah har man tænkt i bæredygtige baner ved at benytte allerede anlagte miner i stedet for at oprette nye. Mange steder i verden har en forbrugertendens for at søge mod mere bæredygtige smykker, skabt en bevægelse mod substitution til andre produkter end fx guld og diamanter til køb af bl.a. organiske smykker, der efterlader sig et minimalt miljøaffald. Andre steder laves smykker af koraler fisket fra godkendte koralbanker. Fælles for alle disse tendenser er, at markedet ikke havde været der, hvis ikke det havde været for at mætte en stigende forbrugerefterspørgsel. I Danmark har flere erhvervsdrivende forsøgt sig med at etablere sig i nichen for bæredygtige smykker, hvor produkterne forsøges markedsført som del af en meget gennemskuelig værdikæde fra lokalproducent til globale salgsvinduer. Markedet for bæredygtigt guld er øjensynligt i vækst, men spørgsmålet er om danskerne er klar til at involvere sig og tage stilling i købsproblematikkerne ved køb af guldsmykker.
