Overvejelser før Topmødet
Mellemamerka Komiteen har gennem organisationen Uk’u’x Be støttet en lille del af det kontinentale Topmøde for oprindelige folk i Abya Yala (det amerikanske kontinent), som i slutningen af marts blev afholdt i Guatemala . Her gør Domingo Hernandes, der er repræsentant for Uk’u’x Be i koordineringen af Topmødet sig nogle overvelser inden begivenheden.
Af Matilde Kromann-Larsen
Waqib’kej står for organiseringen af det tredje Topmøde for Oprindelige folk fra hele Amerika - mere politisk korrekt kaldet Abya Yala. Der har tidligere været afholdt topmøder i Mexico og Ecuador, men kun med halvt så mange deltagere som i år.
Waqib’kej er en paraplyorganisation for omkring tyve guatemalanske mayaorganisationer. Den blev dannet den 26. november 2003 og kunne derfor repræsentere Guatemala ved det andet topmøde, hvor de blev valgt til at afholde mødet denne gang. Organisationen Uk’u’x Be kom med i Waqib’kej for to år siden og blev for et år siden valgt til at sidde i organisationens ledende råd, som bliver udskiftet hvert andet år.
Tidligere, da der ikke var dannet paraplykoordinering endnu, var der mange organisationer som ikke deltog når andre forsøgte at samle fælles kræfter. Fx var grupperne fra det østlige Guatemala - såsom ch’orti’s - næsten aldrig med.
Ifølge Domingo Hernandes har Waqib-kej mindst fire formål med Topmødet. 1. at samle og få alle grupper på nationalt plan i tale. 2. at understrege vigtigheden at det er organisationer med basisrepræsentation som deltager. 3. at presse grupperne til at diskutere inden mødet, hvad de vil præsentere og ønsker taget op. 4. at der på kontinentplan bliver begyndt en ”global” kamp mod globaliseringen (fx mod frihandelsaftalerne).
Punkt 2. er nødvendigt i Guatemala, da der findes mange ikke-repræsentative mayaorganisationer, som fx er rene familieforetagner eller organisationer, som slet ikke er ledet af mayaer. Grunden til at den slags organisering er et problem lige i Guatemala, er at der efter Rigoberta Menchus nobelpris og fredsaftalerne strømmede penge til landet i form af fonde. Det blev dermed meget givtigt at være organiseret som maya, men de ikke-repræsentative grupper vil i længden undergrave mayabevægelsen hvis de ikke passer på, mener Domingo Hernandes.
Med hensyn til kampen mod frihandelsaftaler, minedrift og neoliberal politik fortæller Domingo Hernandes, at der i mange organisationer er stærk tilslutning, men at de fleste ønsker at kalde det ”sociale krav fra de indianske folk” i stedet for fx venstreorienteret politik. Fx har CONIC altid gjort det meget tydeligt, at de ikke ønsker at solidarisere med noget bestemt parti, selv om deres program er klar politik. Det drejer sig derimod om at samle folk om deklarationer, som kan bruges på nationalt og internationalt plan og veje i kraft af en stor opbakning.
