Alfabetisk oversigt | Sitemap |
English Español
» Temaer » Indiansk Topmøde » Stoette_MAK

Støtte fra Mellemamerika Indsamlingen

Af Matilde Kromann-Larsen og Tina Agerbak

web-stoette.jpgMellemamerika Komiteen har med Mellemamerika Indsamlingen støttet, at en gruppe på omkring 40 verdslige og åndelige ledere fra forskellige mayasamfund i Guatemala og Mexico kunne deltage i det tredje kontinentale Topmøde for oprindelige folk fra det amerikanske kontinent Abya Yala. Deres deltagelse i Topmødet blev arrangeret af mayaorganisationen Uk'u'x B'e, som også benyttede anledningen, hvor de 40 traditionelle ledere var samlet til at holde et formøde for dem, hvor traditionerne blev diskuteret i sammenhæng med dagens udfordringer for samfundene.

Foreningen Uk'u'x B'e, som stod for mødet, arbejder til dagligt mest med børn og unge, men de er for nylig begyndt et projekt med de alternative kommunale autoriteter, hvor de løbende holder tematiske møder for dem med mulighed for at de kan udveksle erfaringer.

Uk'u'x B'e mener, at autoriteterne er vigtige for udviklingen af mayabevægelsen, da de har indflydelse i samfundene og til tider i det officielle system. De åndelige ledere bliver ligeledes rådspurgt af deres befolkninger, og er derfor en stor støtte for Mayakosmovisionen.

Traditionen for mayaautoriteter er dog i praksis ikke overlevet lige vel i alle områder på grund af modarbejdende politiske systemer, borgerkrigen og andet. Uk'u'x B'e håber, at udvekslingen af erfaringer mellem lederne kan hjælpe flere tilbage på sporet, nu hvor mange af samfundene står over for de samme store udfordringer i form af følgerne af frihandelsaftalerne - såsom minedrift og privatiseringer.

Læs mere om Kosmovision og et alternativ lokalt system og om formødet for autoriteterne og de spirituelle ledere

 

- - -