Demokratiske tømmermænd i Nicaragua
Torsdag var der foredrag og debat under betegnelsen ”Demokratiske tømmermænd i Nicaragua”. Aftenens foredragsholder Christian Korsgaard, der er tilknyttet vores samarbejdspartner, Mellemfolkelig Samvirke, har igennem en længere årrække været bosat i Nicaragua og har derfor fulgt valget på allernærmeste hold. Han holdt et informativt oplæg omhandlende valget og den politiske situation i Nicaragua ledsaget af et powerpointshow med fremvisning af relevante billeder fra de forskellige valgsteder m.m.
Udfaldet af valget blev som bekendt, at den tidligere præsident Daniel Ortega, der står i spidsen for FSLN (sadinistfronten), med godt 38 % af stemmerne kunne lade sig hylde som sejrherren af det fjerde demokratiske valg i Nicaragua. Således er Nicaragua blot det seneste af en lang række lande på det latinamerikanske kontinent, der har rykket mod venstre og tilsluttet sig den ”røde bølge”, der udgør den fremherskende politiske vision i Latinamerika pro tempore. Christian Korsgaard redegjorde for valgkampens hovedtemaer, som var tvangsudstationering af unge mænd i militæret, den omfattende korruption samt abortdebatten. Foredragsholderen beskrev valgkampen som værende hård og uforsonlig, et fænomen der vel næppe kan reduceres til at være et nicaruansk anliggende, men Christian Korsgaard gav udtryk for, at denne valgkamp, udover en splittet højrefløj, i særdeleshed blev afgjort af de mange personspørgsmål, der florerede omkring de opstillede præsidentkandidater.
Alt imens den tidligere præsident Aleman gik til valg med talrige korruptionsanklager hængende om halsen, blev Daniel Ortega også indhentet af fortiden under valgkampen. Lederen af Sadinistfronten blev således før valget beskyldt for at have forgrebet sig på sin steddatter. Om det er disse belastende personforhold der har været medvirkende til, at Daniel Ortega er blevet en omvendt mand og god praktiserende katolik er ikke til at sige. Men faktum er at han er taget til nåde af kardinalen, som han tidligere har haft kontroverser med, og som i øvrigt i dag regnes som hans nære ven og allierede. Daniel Ortega er siden hen gået med til at afskaffe den terapeutiske abort, der længe har været en varm kartoffel i dette stærkt katolske land.
Ortaga vandt ifølge flere politiske iagttagere valget på de godt 33-38 % af befolkningen i Nicaragua, der kan betegnes som hans trofaste vælgerskare, der blindt følger ham og ikke sætter spørgsmålstegn ved hans politiske lederskab. Dette står i kontrast til resten af befolkningen, der groft sagt hellere ville sværge troskab overfor ”satan” end at sætte deres kryds ud for Sadinistfrontens leder.
Et forhold, der fik afgørende betydning for valgets udfald, var at Daniel Ortega formåede at vinde valget i første runde med mindst 36 procent af de afgivne stemmer og med en margen på mindst 5 procent ned til nummer to, hvilket er påkrævet i henhold til nicaruansk valglov. Herved undgik Ortega den anden valgrunde, der ifølge Cristian Korsgaard med stor sikkerhed havde tilført Ortega et svigende nederlag, eftersom flere af hans modstandere var blevet mobiliseret til at stemme i anden runde.
Foredragsholderen fra MS betegnede et af verdens bedst overvågede valg som en relativ succes alt afhængig af succeskriterierne og hvilke indikatorer der måles på. Opløftende var det at se det nicuranske folks engagement og vilje til at stemme til trods for alenlange kødannelser med en ventetid på op til 12-15 timer. Mere skuffende var det ifølge foredragsholderen at konstatere, at de store partier ikke havde formået at opstille nye kandidater, hvilket ifølge ham havde klædt dette valg.
Sejren til trods bevæger Daniel Ortega sig i denne regeringsperiode på usikker politisk grund, og han har et meget begrænset politisk råderum, da hans politiske ageren er bundet op på internationale bindinger. Han har så at sige den ene hånd bundet på ryggen som følge af forskellige forpligtende aftaler med IMF og Verdensbanken, hvilket tvinger ham til i et ikke ubetydeligt omfang at give efter for deres neoliberale dagsorden. Endvidere har USA, der historisk set altid har haft en interesse i nicaraguanske anliggender inden valgets afgørelse bebudet, at de ville skære i u-landsbistanden til Nicaragua, såfremt Ortega vandt. En ting er sikkert, fremtiden i Nicaragua er præget af usikkerhed.
