Mellemamerika Komitéen på European Social Forum - 22.09.2008
Fra torsdag til søndag i sidste uge har Mellemamerika Komitéen haft en lille delegation på European Social Forum i Malmø. I samarbejde med vores tre nicaraguanske gæster og tre skuespillere fra Betty Nansen Teatret stod vi i fredags for en workshop om teater som udviklingsredskab. Der var et flot fremmøde og en god diskussion om kunstnernes arbejde, og efterfølgende var deltagerne ivrige efter at prøve de nicaraguanske teaterøvelser af i praksis.
Normalt kommer nicaraguanerne langt med deres evner indenfor improvisation, og vi har tidligere omtalt det, som en hjørnesten i deres arbejde. De udvikler teaterstykker på baggrund af en blanding af erfaringer fra tidligere stykker og de input, som kommer til dem i situationen. Dermed laver de aldrig det samme to gange, hvilket er en kvalitet i sig selv. I fredags var improvisationerne dog ved at tage overhånd, da der 15 minutter inden workshoppen på European Social Forum (ESF) ikke var helt overensstemmelse mellem danskernes og nicaraguanernes version af det fælles teaterstykke.
Pedro Pablo på Latinamerikapladsen
Før det kom så vidt havde Pedro Pablo dog fremført nogle af de kendte nicaraguanske og latinamerikanske revolutionssange på Latinamerikapladsen i Malmø, der havde fået sloganet: "Latinamerika - Til menneskelighedens forsvar". I den forbindelse havde Manuel improviseret en række digte, som han sammen med citater af Augusto Cesar Sandino læste op mellem sangene. Pedro og Manuel fik dermed åbnet Latinamerikascenen på fremragende vis, og måske var de båret frem af denne succes, da de senere på eftermiddagen begyndte at improvisere det teaterstykke, som de i samarbejde med tre unge skuespillere fra teatergruppen Taskforce på Betty Nansen Teatret skulle fremføre i forbindelse med en workshop.
Ombejlede nicaraguanere
De sidste par timer inden workshopstarten begyndte Pedro, Oriel og Manuel at lave alternative versioner af nogle af scenerne i teaterstykket, men da de danske skuespillere kom lidt sent, var der ikke tid til at fortælle dem om de nye ideer. Der udspillede sig derfor noget af et kaos, da de to grupper i sidste øjeblik skulle prøve stykket igennem. Improvisationerne til trods var det aftalte teaterstykke heldigvis ikke slettet helt fra nica'ernes hukommelse, så inden længe var det rettet til igen, og selve fremvisningen gik rigtig godt.
Teaterstykket handlede om Grønland, og om de problemstillinger, som et koloniseret land og dets oprindelige folk oplever, når kolonisatorerne gennemtrumfer deres normer, værdier og systemer. Temaet passede på mange måder godt for de deltagende skuespillere og omgivelserne. Nicaraguanerne kommer selv fra et koloniseret land, hvor først Spanien og dernæst USA har haft uhyre meget indflydelse, og det er et tema, som de normalt også beskæftiger sig med. En af de tre skuespillere fra Taskforce er født på Grønland, og hun kender dermed problematikkerne derfra fra nærmeste hold. Desuden er Danmark som land fortsat en kolonimagt - vi behøver altså ikke kigge særlig langt væk, for at finde eksempler på koloniseringsproblemer.
Efter forestillingen fortalte både nicaraguanerne og Taskforce om deres projekter og de teatermetoder, som de bruger i forbindelse med deres sociale arbejde.
Dette lagde baggrunden for en spændende diskussion, hvor et ivrigt spørgende publikum ville høre mere om alt fra baggrunden for Taskforce-skuespillernes deltagelse i projektet, over hvordan det lykkes nicaraguanerne at fastholde folks opmærksomhed og interesse når de optræder, til hvorfor lige præcis teater skulle kunne ændre noget i folks holdninger. Til det sidste svarede nicaraguanerne, at de altid inddrager lokalbefolkningen i deres stykker - både ved at bruge dem som karakterer, men i høj grad også ved at plante diskussioner og spørgsmål hos dem, som de efterfølgende tager stilling til i fællesskab.
En midaldrende mand kunne slet ikke forstå, at man kunne lave sådan en forestilling på baggrund af kun tre workshopdage, og mest af alt kunne han ikke begribe, hvordan man kunne lave den sang, der var et gennemgående element i stykket, så smuk. "Det er magien ved teater", svarede Pedro med et overbevisende smil. Som afslutning på workshoppen lavede nicaraguanerne en række lege og teaterøvelser med de personer, der endnu ikke havde fået nok. De blev dog også mødt at krav om interview, kontaktoplysninger og yderligere spørgsmål til deres teatermetoder. De var i sandhed nogle ombejlede herrer den aften i Malmø.
Demonstration og evighedsdans
Lørdag gik vi alle med i den store fælles demonstration, der zig-zaggede sig vej gennem Malmøs gader. 15.000 mennesker deltog i det spraglede optog med alt fra folkemusik og samba til hårdtpumpet techno - og hvad der ellers er plads til derimellem. Nica'erne foretrak sambaen, så der blev danset gennem gaderne hele vejen til Pildamsparken, hvor aftenens koncerter og taler gik for sig. Her fortsatte dansen nærmest i det uendelige, men den imponerende mængde bevægelser havde dog også sat sine spor i fødderne, og det var nogle trætte nica'er (og danskere), der gik det sidste stykke hjem om natten.
Onkel kanin og Tigerkongen
Søndag holdt vi vores anden workshop på ESF, men lørdagens strabadser havde sat sit præg hos os alle, så workshoppen blev kortet ned til nicaraguansk folkedans og et eksempel på, hvordan man kan bruge et nicarauansk folkeeventyr til at beskrive begivenheder i samfundet. Manuel og Oriel iførte sig først de karakteristiske nicaraguanske folkedragter for at danse 'El Güegüense', og dernæst havde nica'erne inviteret tre danskere til at spille med i folkeeventyret om Onkel kanin, der altid i snyder, og som derfor ikke må drikke af vandhullet for Tigerkongen. Alle dyrene afspærrer hullet, men vha. snuhed og list - og en stjålen krukke honning, får kaninen alligevel lov til at drikke af vandet. Glæden varer dog ikke længe, da hans forklædning blæser af, og så jages han på flugt af alle de andre dyr. Hvem der er hvem i en dansk kontekst, kan I selv fundere over, men nica'erne bruger sådanne eventyr, som enhver nicaraguaner kender, til at beskrive aktuelle samfundsforhold og -strømninger.
European Social Forum har under alle omstændigheder været en stor oplevelse for både nicaraguanere og danskere. For Mellemamerika Komitéen som organisation er det ligeledes en god erfaring at have i fremtiden. Det var også fantastisk at se de MAK'ere, der havde taget turen over sundet for at følge vores aktiviteter. Du kan se flere billeder fra dagene i Malmø i billedarkivet.
I dag har de tre kunstnere holdt deres sidste workshop med de unge flygtninge fra Asylcenter Gribskov, og onsdag begynder de to workshopdage på Strandgårdskolen i Ishøj, hvor der torsdag d. 25. er offentlig reception. På lørdag holder vi internt seminar i Mellemarika Komitéen. Programmet kan ses i kalenderen.
I onsdags bragte Kristeligt Dagblad en reportage fra workshoppen på Asylcenter Gribskov.
De tre kunstneres besøg i Danmark er gjort muligt vha. økonomisk støtte fra CKU og Mellemamerika Indsamlingen.
