Hvorfor er Nicaragua fattig?
Af Sven Gårn Hansen, MAK-Managua
At Nicaragua er et fattigt land er ingen hemmelighed. At forklare hvorfor Nicaragua er fattig er en lidt anden sag. Jeg har været rundt på en række hjemmesider for at se, hvad de kloge mener. Så her er en lille guide til, hvad danskere, der ved noget om Nicaragua, har fundet ud af: hvorfor er de så fattige?
Fattig blandt de fattige
Hos det danske udenrigsministerium beskriver man Nicaraguas fattigdom således:
"Nicaragua er efter Haiti det fattigste land i Latinamerika og et af de lande i verden med størst ulighed i fordelingen af indkomsten. Den generelle fattigdom i Nicaragua faldt fra 50.3 % I 1993 til 45,8% i 2001. Ekstrem fattigdom er fortsat størst på landet, hvor mere end 25% af befolkningen kæmper for at overleve for mindre end en dollar om dagen."
17 svar
Det store spørgsmål er så: hvorfor?
Det har jeg fundet 17 holdninger til på nettet, som jeg kommer ind på i det følgende (hvis du ikke vil læse hele artiklen, kan du klikke på navnene for at checke de holdninger, du er interesseret i):
- Naturkatastrofer og politik (Peder Kolind)
- USA eller korruption (Nitza Kakoseos og Peter Torbiornson)
- Korruption, ulighed og svage institutioner (SIDA)
- Naturkatastrofer, politik, krig og korruption (DANIDA)
- 500 års dårlig økonomisk politik (Landbrugsrådet)
- Uvidenhed (Landsorganisationen LO)
- Ulighed (Nepenthes, Folkekirkens Nødhjælp og Mellemfolkeligt Samvirke)
- Den rige verden udnytter den fattige (International Børnesolidaritet (IBS))
- Ulige magtforhold mellem rig og fattig, mand og kvinde (IBIS)
- Marked og handel er ikke fri nok (Venstre)
- Ejendomsretten er usikker (Liberator.dk)
- De rige tager ikke nok hensyn til de fattige (Det radikale Venstre)
- Den globale kapitalisme (Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti)
- Neoliberal politik (Mellemamerika Komiteen)
Naturkatastrofer , politik og prisen på en kop kaffe
"Hvorfor er Nicaragua fattig? Lidt forenklet kan man konstatere at Nicaragua har været hjemsøgt af mange naturkatastrofer og en vanskelig politisk historie, hvorfor meget af infrastrukturen er negligeret og fattigdommen øget."
Sådan skriver den danske rigmand Peder Kolind, der driver en hjælpeorganisation i Nicaragua, som hedder Carita Feliz. Når han går i detaljer kommer han ind på endnu en grund til fattigdommen, nemlig en økonomisk. Han skriver:
"I 1988 ramte orkanen Mitch Centralamerika, resulterende i ca. 4.000 døde og en halv million mennesker hjemløse. Knap 2,500 km vej var ufremkommelig, og 80% af landbrugsproduktionen blev tabt.
Kollaps af kaffepriser på verdensmarkedet. Circa 300.000 nicaraguanere er afhængige af kaffeeksport for at overleve. Siden midten af 1990erne er kaffepriserne faldet med ca. 60% på verdensmarkedet.
Gæld. I januar 2004 fik Nicaragua eftergivet en stor del af dets gæld på $8.2 milliarder, og dette reducerede rentebyrden. For at sammenligne hvad det svarer til for os kan nævnes at europæere bruger årligt $11 milliarder på flødeis, og amerikanere bruger $17 milliarder årligt på mad til kæledyr."
Han fortsætter:
"Et citat fra en nylig rapport fra Verdensbanken: Ødelæggelsen forårsaget af orkan Mitch er blot det seneste bevis på Nicaraguas følsomhed overfor naturkatastrofer. Hovedstaden Managua har stadig ar efter det katastrofale jordskælv i 1972. Mellem 1990 og 2001 havde landet 3 jordskælv, en flodbølge, to større vulkanudbrud og adskillige tørkeperioder. Alle disse begivenheder belaster landets krisereaktion og sundhedssystem, samt den generelle økonomi."
Læs mere hos Carita Feliz.
(Billedet viser stormen Beta over Nicaragua i november 2005.)
Korruption og krig
To svenske filmfolk hare lavet en film om Nicaragua, og i en artikel diskuterer de hvorfor Nicaragua er fattig. De taler begge om dengang sandinisterne regerede landet i 1980erne. Sandinisterne var venstreorienterede guerillaer, der lavede revolution mod en korrupt dikator og lovede at afskaffe fattigdommen. Det lykkedes ikke.
Den ene journalist, Nitza Kakoseos, siger at "de blev korrumperet". Med det mener hun, at de sandinistiske ledere hurtigt glemte deres idealer, da de kom til magten, og i stedet begyndte at nyde de rigmandsglæder, de havde lovet at gøre op med.
Den anden, Peter Torbiornson,siger, at "de ikke fik chancen". Med det mener han, at det er USA, der har skylden, fordi USA i 1980erne førte krig mod sandinisterne, da de ville lave om på tingene. USAs præsident mente de var kommunister.
Læs mere på filmfestival.org.
(Billedet viser Ronald Reagan, der var præsident i USA 1980-1988)
Mer korruption
Hvis man går til den svenske regering, er svaret også korruption. Den svenske regerings afdeling for u-landsbistand, SIDA, synes korruption "ligger til grund for mange af landets problemer".
Men SIDA nævner også svage institutioner og ulighed som to andre centrale problemer.
(Billedet viser Arnoldo Aleman, der pt afsoner en 20 års fængselsstraf fordi han stjal flere hundrede millioner dollars fra u-landsbistanden mens han var præsident i 1996-2001. Fordi han stadig har mange venner i politik, har han fået husarrest - i hele Managua).
Mere krig, naturkatastrofer og korruption
Det danske udenrigsministerium skriver på sin undervisningshjemmeside:
"Nicaraguas nyere historie er præget af voldsomme omvæltninger: En revolution der afskaffede et brutalt diktatur, borgerkrig, en amerikansk handelsblokade og naturkatastrofer. Et spædt demokrati, hæmmet af en enorm gæld, korruption og magtmisbrug, der har efterladt landet som det næstfattigste i Syd- og Mellemamerika."
Altså igen: naturkatastrofer, politik, krig og korruption.
Danida, der er den danske regerings afdeling for u-landsbistand, går lidt mere i dybden i sit hæfte "Nicaragua-Danmark Partnerskab, Strategi for udviklingssamarbejdet 2004-2009".
Det er lidt spredt fægtning, men her er hvad Danida har at sige om hvorfor Nicaragua er fattig:
"De sociale og økonomiske forhold i Nicaragua er fortsat præget af mange års borgerkrig, dårlig økonomisk ledelse og naturkatastrofer."
"Den demografiske udvikling i Nicaragua udgør en trussel mod økonomisk udvikling og fattigdomsreduktion... Arbejdsmarkedet kan langt fra sikre beskæftigelse til den hastigt voksende arbejdsstyrke."
"I Nicaragua er afskovning og jorderosion en væsentlig hindring for store befolkningsgruppers muligheder for at forbedre deres indkomstniveau."
"Fattigdommen i Nicaragua skal også ses i relation til en række grundlæggende problemer, som præger regionen. Forhold som korruption og nepotisme er udbredte og en væsentlig barriere for udviklingen. Hertil kommer betydelige problemer knyttet til narkotikahandel, prostitution, vold og kriminalitet."
Du kan hente hæftet som en PDF fil.
Ligesom Peder Kolind og den svenske regering peger den danske regering altså ikke på nogen bestemt årsagssammenhæng, men ridser en række uheldige situationer op, som tilsammen har gjort Nicaragua fattig. Hos Danida er det først og fremmest krig, dårlige økonomer og naturkatastrofer, men hjulpet af, at de får for mange børn, at de fælder for mange træer, samt korruption, narko og kriminalitet.
Modsat den svenske regering mener den danske ikke, at ulighed er en årsag til fattigdom, i hvert fald ikke så vigtig, at den skal nævnes.
Hvis man er utilfreds med det svar, at Nicaragua bare er et vildt uheldigt land, og vil have en sammenhængende forklaring, eller nogen at give skylden, må man gå til nogen af de private danske organisationer, der arbejder i Nicaragua.
(Billedet viser Daniel Ortega, der var sandinisternes præsident i 1984-90, mens landet var i borgerkrig).
Satser på de forkerte varer
Hanne Børsch og Gerd Østergaard er to journalister, der har lavet en film og et hæfte om Nicaragua for det Danske Landbrugsråd, som støtter nogle landbrugsorganisarioner i Nicaragua.
Fremfor regeringens haglskudsmetode forsøger de sig med en sammenhængende forklaring. Ifølge dem er fattigdommens årsag først og fremmest økonomisk. Nicaragua har igennem mange år satset på en forkert økonomisk polititik, som ikke tjener nok penge til landet:
"Der er mange årsager til de økonomiske problemer i Nicaragua. En af årsagerne er, at landet lige siden kolonitiden har satset ensidigt på at eksportere enkelte uforarbejdede landbrugsafgrøder. Man er derfor blevet meget følsom over for prisudsving på disse varer. I perioder har det betydet gode tider for landet som i 1950'erne og 60'erne, da bomuldseksporten var på sit højeste. Men da man har udviklet en økonomi, som primært er baseret på eksport og import, er landet sårbart og afhængigt af eksportmarkederne. Det ses i dag, hvor de faldende kaffepriser rammer Nicaraguas økonomi hårdt."
Se sitet "De sårbare bønder" hos Danmarks Radio. Landbrugsrådet går mere i dybden her.
(Billedet viser et anlæg, hvor kaffen tørres og pakkes til eksport).
Ulighed
Den danske miljøgruppe Nepenthes, der arbejder for at redde Mellemamerikas skove, skriver, at det er ulighed, der er den vigtigste årsag til, at fattigdommen bliver ved:
"Op igennem 1990'erne har de mellemamerikanske lande oplevet et helt tiår med positiv vækst. Men spørgsmålet om den skæve indkomstfordeling er endnu ikke besvaret positivt. Flere mennesker lever i fattigdom i dag, end tilfældet var ved indgangen til 1990'erne."
(Billedet viser en villa i Managua)
Mer ulighed
Den danske folkekirkes u-landsorganisation, Folkekirkens Nødhjælp peger ligesom Nepenthes på ulighed som årsag til fattigdommen, men de taler særligt om ulighed blandt dem, der ejer jord. Hvem der ejer jorden er vigtig, fordi så meget af Mellemamerikas velstand skabes igennem landbrug. De skriver:
"Hvorfor er der så mange fattige i Mellemamerika? Fattigdom i Syd- og Mellemamerika udspringer ofte af mangel på jord. Det vil sige: Der er sådan set jord nok, men det er meget få rige familier, som sidder på den, og holder alle andre væk fra at dyrke jorden. Derfor har mange fattige svært ved at skaffe mad til deres familier."
(Billedet viser børn, der arbejder som landarbejdere i kaffehøsten i Jinotega, i januar 2006)
Uvidenhed
Den danske fagbevægelses Landsorganisation (LO), der driver sit eget u-landssekratariat, skriver, at uddannelse er nøgleordet, når det gælder fattigdom:
"Hele den centralamerikanske region er fra land til land dybt involveret i hinanden. Regionen slås med mange fællestræk - ikke mindst behovet for uddannelse og organisering som fundamentet for en bedre fremtid. Derfor er særligt undervisning og uddannelse to af nøgletemaerne for mange udenlandske hjælpeorganisationer.
Også samtlige af Ulandssekretariatets projekter i de fire centralamerikanske lande, El Salvador, Honduras, Nicaragua og Guatemala, handler om uddannelse."
LO citerer en nicaraguansk økonom, Carlos Tünnermann, når de skal forklare hvorfor uddannelse er så vigtig:
"God undervisning og skolegang for alle har vist sig at være essentielt for lande som Nicaragua, der ellers kan ende med kun at under-uddanne arbejdskraft til brug i de internationale eksportzoner, hvor lønnen er minimal og arbejdsforholdene grotesk dårlige."
Når LO andre steder skriver om Nicaragua nævner de også andre grunde til fattigdom: ulighed og dårlige priser på kaffen: "Nicaragua er det næstfattigste land i Latinamerika - kun overgået af Haiti. Samtidig er Nicaragua et af de lande i verden med den største ulighed i fordelingen af indkomst, hvilket betyder at de fattigste 20 procent af befolkningen har adgang til 2,3 procent af landets indtægter, mens de rigeste 20 procent har adgang til 63,6 procent. Nicaraguas økonomi lider i dag under krisen for eksportafgrøder, specielt faldet i kaffepriser."
(Billedet viser en bonde fra Muy Muy, der prøver at lære regnskab - det skal man også kunne som landmand nu om dage, selv i Nicaragua.)
Det er de rige landes skyld
International Børnesolidaritet (IBS) er en dansk organisation, som har rødder i danske børneorganisationer ogpædagogiske fagforeninger, og som arbejder for at støtte fattige børn og børns rettigheder.
I stedet for at pege på ulighed mellem rige og fattige nicaraguanere peger de på ulighed mellem rige og fattige lande som årsagen til Nicaraguas problemer. De skriver:
"Den rige verden udnytter den fattige verden, og fordelingen af verdens rigdomme bliver stadig mere uretfærdig."
Når de går i detaljer med, hvad de rige lande gør for at skabe fattigdom i lande som Nicaragua, laver de denne liste:
- "WTO's rammer for verdenshandelen, som udelukkende er til gavn for den rige verden.
- Verdensbankens og Den Internationale Valutafonds (IMF) strukturtilpasnings-programmer, som smadrer et i forvejen spinkelt socialt sikkerhedsnet.
- Den rige verdens globalisering, der har udviklet sig til en politisk, økonomisk og kulturel vestliggørelse af den 3. verden."
Et par forklaringer:
- WTO er World Trade Organization, dvs. Verdenshandelsorganisationen. Det er en organisation, som lande kan melde sig ind i, og hvis de gør, forpligter de sig til at føre en bestemt handelspolitik, en bestemt toldpolitik, en bestemt politik overfor udenlandske selskaber, en bestemt politik overfor det private erhvervsliv, overfor offentlige tjenester, og overfor ejendomsret. Hvis man IKKE er medlem af WTO får man en masse problemer, hvis man gerne vil sælge varer til et land, der ER medlem af WTO.</p>
- Verdensbanken er en bank, som mange rige lande har skudt penge i, og som låner penge til fattige lande på visse, meget bestemte betingelser. Blandt andet at landet har en aftale med IMF om sin økonomiske politik.
- IMF er den Internationale Monetære Fond, som er endnu en international bank, som har til opgave at sørge for at verdensøkonomien er stabil. Den låner penge ud til lande, der har valutakriser på betingelse af, at landenes regeringer vedtager en økonomisk politik, som IMF mener er ansvarlig.
Tilsammen har WTO, Verdensbanken og IMF ganske meget magt, især overfor fattige lande, som har brug for at låne penge. Og IBS mener altså, at de rige lande styrer WTO, Verdensbanken og IMF så de rige lande bliver rigere og de fattige lande fattigere.
Magt
IBIS er en privat dansk, proffessionel, udviklingsorganisation. De sætter også fokus på ulighed. Ligesom International Børnesolidaritet går IBIS længere end SIDA, Nepenthes og LO når de peger på, at bag uligheden handler det i virkeligheden om magt, når man skal gøre op med fattigdommen:
De rige lande bruger hver eneste dag henved en milliard dollars på landbrugsstøtte og dumper efterfølgende overskudsproduktionen i fattige udviklingslande. Fattige bønder oplever konsekvenserne i form af mindre produktion, lavere eksport, øget arbejdsløshed og øget fattigdom."
"Fattigdom kan ikke afskaffes uden at ændre på magtforholdene - mellem rig og fattig og mellem mand og kvinde."
Læs mere hos IBIS.
(På billedet ser man, hvordan danske mælke- og sukkersubsidier ser ud, når de når frem til butikshylderne i kvæg- og sukkerlandet Nicaragua.)
Solidaritet
For en anden dansk udviklingsorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, handler det også om ulighed på verdensplan. MS skriver i sit principprogram:
"Verdens største problem i begyndelsen af det 21. århundrede er uligheden mellem få rige og mange fattige."
MS snakker om at fattige mennesker har ret til at bekæmpe ulighed, men lægger mere vægt på at fattigdom skal bekæmpes gennem samarbejde og dialog end kamp og opgør med magtforhold.
"Fattigdom skal bekæmpes gennem en solidarisk global omfordeling. Det er kravet fra civilsamfund på alle niveauer. Det kræver: markedsadgang til udviklingslande og deres ret til i begyndelsen at beskytte eget landbrug og industri, programmer for gældslettelse, herunder afkald på al statslig gæld i de stærkt gældsatte fattige lande, der til gengæld skal forpligte sig til at arbejde for at reducere fattigdommen i befolkningen, en fjernelse af eksportstøtten i Vesten, en grundlæggende ændring af de rige landes landbrugs- og fiskeristøtte og en vedvarende generøs ulandsbistand med en særlig indsats for Afrika."
Modsat IBIS lægger altså mere vægt på, at de rige skal overtales til at være mere solidariske og generøse, end at de fattige skal gøre op med deres magt.
(Billedet er pr-materiale fra Projektrådgivningen, en dansk sammenslutning af u-landsorganisdationer)
For lidt marked
Hvis man ikke synes de danske u-landsorganisationer, der arbejder med Nicaragua, giver et tilfredsstillende svar, kunne man gå til de danske politikere og deres organisationer.
Ingen af de danske politiske partier og grupper har beskæftiget sig med, hvorfor lige præcis Nicaragua er så fattig. Men mange af dem har holdninger til, hvorfor der er i det hele taget er rige lande og fattige lande.
Det danske regeringsparti Venstre mener at fattigdom skyldes, at u-landene har for lidt markedsagang og frihandel. Venstre mener:
"At Verdens samlede velstand skal øges ved at liberalisere verdenshandelen gennem satsning på gensidigt forpligtende globale frihandelsaftaler
At markedsadgang og frihandel er stærke redskaber i fattigdomsbekæmpelsen i ulandene
At Danmark i udarbejdelsen af udviklingsstrategier skal presse på for, at de enkelte lande i Afrika øger deres samhandel - gerne ved etablering af et egentlige frihandelsområder. Det kan gøres ved, at Danmark yder relevant rådgivning og lader fremskridt omkring øget frihandel indgå som et væsentligt parameter i tildelingen af ekstra midler til f.eks. udviklingsbistand."
(Billedet viser en nordamerikansk solidaritetsgruppes gaver, der ankommer til Nicaragua med Mærsk container.)
Mit er mit og dit er dit
Hvis man vil ud på et lidt vildere overdrev end Venstre, kan man på hjemmesiden liberator.dk finde folk, der slås for et samfund, der drives 100% efter liberale økonomiske ideer. Her skriver David Bakkegård Karsbøl at fattige lande er fattige først og fremmest fordi deres regeringer ikke har sikret den private ejendomsret godt nok:
"Vesten blev rig pga. en veldefineret og velrespekteret ejendomsret, som tillod os at stille risikovillig kapital til rådighed for kapitalister, som gik nye veje for at hæve vor levestandard. Vi blev ikke rige, fordi marsmænd gav os udviklingshjælp (hvem skulle da også have givet marsmændene ulandshjælp, hvis dette var en forudsætning for rigdom?).
Hvis vi for alvor ønsker at hjælpe udviklingslande, er den eneste løsning, at de forstår, at forudsætningen for en højere levestandard og kontinuerligt højere vækst er privat ejendomsret, lave skatter og fravær af bureaukrati. Danidas mange store og dyre projekter har kun hjulpet Danidas ansatte."
Modsat regeringspartiet mener David Bakkegård altså ikke, at de fattige lande har brug for Danmarks hjælp til at skabe et fungerende marked. Hvis deres stater bare holdt op med at blande sig i den private ejendomsret, ville det hele gå bedre helt af sig selv.
(På billedet ses en jordbesætter true ejendomsretten i El Tuma La Dalia i 2006, med støtte fra Mellemamerika Komiteen.)
For meget marked
På det andet politiske overdrev har vi det venstreorienterede parti Enhedslisten. Deres forklaring på hvorfor u-landene er fattige er på linje med International Børnesolidaritet. Modsat Venstre mener de, at ikke er mere, men mindre marked, der skal til:
"Konsekvenserne af globaliseringen er, at de sociale kløfter inden for og mellem lande graves dybere i et hæsblæsende tempo, den sociale udstødelse når nye højder, og miljøproblemerne vokser. Bl.a. derfor skaber globaliseringen ustabilitet. En ustabilitet, der kan føre til radikale samfundsforandringer."
"Globaliseringen er ikke et uundgåeligt naturfænomen, men en politisk og økonomisk strategi fra kapitalens side. Og som strategi kan den både slå fejl, bekæmpes og besejres. (...) Derfor er det afgørende for den socialistiske venstrefløj at undgå enhver form for medløberi, apati eller afmagt over for globaliseringen. Der må opbygges og udvikles et socialistisk alternativ."
(Billedet viser en bonde i La Dalia, der er ved at lære at føre sit kooperativs regnskab på computer.)
Mer ond marked
Socialistisk Folkeparti er ligesom Enhedslisten er et socialistisk parti. Deres analyse og Enhedslistens minder meget om hinanden. SF mener i sit principprogram, at:
"Indtil nu har den økonomiske globalisering fundet sted på liberalistisk grundlag uden modkræfter af betydning. Verdens fattige er ikke kommet med i denne dynamik, hvor en global kapitalisme har styrket de store selskabers indtjening."
Og SF skriver:
"Globalisering er ikke en naturkraft, men menneskeskabt. Derfor kan den selvfølgelig også styres og reguleres af mennesker. <span>Men kun hvis der er folkelig og politisk vilje, kan der skabes global lighed og retfærdighed."
Og:
"Den internationale liberaliseringsbevægelse og frihandelsideologi, der bl.a. har omdrejningspunkt i WTO skal bekæmpes til fordel for en accept af national, regional og global regulering til gavn for velfærd og miljø. SF ønsker at presse på gennem EU for denne globale regulering i WTO."
Så mens Enhedslisten og SF finder årsagen til fattigdom sammem sted, peger de på lidt andre løsninger. SF vil regulere markedet ved hjælp af en globaliseringens institutioner, WTO. Enhedslisten vil nok betragte dette som en form for "medløberi" med globaliseringen. I stedet for at kæmpe for regulering af WTO skal vi kæmpe for socialisme.
(Billedet er et logo fra bioteknologi koncernen Monsanto, der har haft stor gevinst af, at de aftaler, der skaber rammen for globaliseringen, har gjort at gener er blevet privat ejendomsret for den, der har advokater nok til at sikre sig patentet.)
Rige er for grådige, handlen for ulige
Midt imellem Venstre og Enhedslisten i de politiske spektre har vi Det Radikale Venstre. I deres principprogram skriver de ikke meget om hvorfor nogen er fattig. Men man kan forstå, at Det Radilale Venstre går ind for et samfund med mere frihandel og et frit erhvervsliv, men at det skal reguleres, så miljøet beskyttes og der skabes velfærd for alle.
Der står blandt andet:
"Fattigdom er en grundlæggende årsag til konflikter. Barrierer for de fattige landes adgang til de rige landes markeder skal fjernes. Det er en pligt for Danmark og andre rige lande at yde udviklingsbistand til verdens fattige lande."
Og de skriver:
"Der skal kunne ske en økonomisk udvikling i jordens fattige lande, uden at den globale økologiske balance ødelægges. En bæredygtig udvikling kræver derfor, at de rige lande ved tilbageholdenhed og afkald giver plads til udvikling i resten af verden."
Så uden at give kapitalismen eller de rige lande skylden for noget, mener de alligevel, at verdensmarkedet skal reguleres, så de fattige lande får plads til at udvikle sig, og ellers er løsningen friere markedsadgang. En holdning, der minder lidt om Mellemfolkeligt Samvirkes.
(Billedet er et hæfte om Danidas politik i Nicaragua - ligesom Det Radikale Venstre støtter Danida mere frihandel og markedsåbning for Nicaragua, og håber at det vil komme de fattige til gode.)
Nyliberal politik og dominerede positioner
Den organisation vi er medlemmer af, hedder Mellemerika Komiteen (MAK).
På MAKs hjemmeside kan man se, at vi mener, at det drejer sig omden"økonomiske verdensorden, hvor neoliberale principper og politikker fastholder økonomisk fattige lande i en domineret position i forhold til politisk og økonomisk magtfulde stater, multinationale selskaber og overnationale institutioner."
Vi er fortalere for en"social retfærdig udvikling", som skal være "fri fra udemokratiske magthavere og udefrakommende magters forsøg på at påtvinge Mellemamerika en bestemt politisk, økonomisk og social udvikling."
Og vi ser "kampen for det fattige flertals ret til og mulighed for politisk deltagelse på alle niveauer i samfundet" som en nøgle til løsning af landet sproblemer.
Hvis man analyserer dette lidt kluntede sprog, kan man se at det betyder, at vi formodentlig uenige med Venstre og Liberator.dk om, at fattigdom skyldes for lidt marked og frihandel. Vi mener jo, at det specifikt er"de neoliberale principper" - og altså de liberale regeringspartiers politik om blandt andet mer marked, mer frihandel, og mer ejendomsret - der skaber fattigdom.
Vi er også uenige med Carita Feliz, Danida og SIDA. Vi synes også katastrofer, krige og korruption er store problemer, men vi er mere enige med Danmarks Radio, om at det i grunden handler om den økonomiske politik. Men DR fortæller ikke HVORFOR nicaraguanerne har valgt en så dårlig økonomisk politik. Hos DR er det "landet", der har valgt at producere varer, som man ikke kan få en god pris for.
Vi tror ikke, det er fordi de bare har taget fejl, som Danida skriver, eller at deres universiteter uddanner dårlige økonomer. Vi tror det er fordi de rige lande - og det er især USA - sammen med rige nicaraguanere har påtvunget de fattige nicaraguanere den politik. Ligesom Venstre skriver, at de vil "presse for", at landene i Afrika skal føre en politik, der passer til Venstre. Det var derfor, USA førte krig mod Nicaragua, da de fattiges parti, sandinisterne, fik magten. Så vi er også enige med den svenske instruktør, der siger, at det er fordi nicaraguanerne aldrig fik en chance.
Når vi støtter de fattiges kamp for indflydelse og social retfærdighed må det betyde, at vi synes ulighed er et problem, selv om vi ikke siger det direkte. Dermed er vi også uenige med Danida, Venstre og Liberator og enige med SIDA, Nepenthes og Folkekirkens Nødhjælp.
Men i sidste ende er vi mest enige med International Børnesolidaritet, IBIS, Mellemfolkeligt Samvirke, SF og Enhedslisten, når de peger på uligheden mellem de rige og fattige lande som en mere afgørende årsag til fattigdom end uligheden nicaraguanerne imellem.
Ligesom IBS og Enhedslisten også IBIS, men ikke MS, peger vi på, at kampen mod ulighed kræver et opgør med det skræve magtforhold mellem rige og fattige. IBIS nævner også magtforholdet mellem mand og kvinde, men det gør vi ikke.
Ligesom IBS og Enhedslisten, men ikke IBIS, peger vi på de store selskaber, de rige regeringer og de overnationale institutioner som IMF og Verdensbanken, som dem, der driver ulighedens politik. Støttet i Nicaragua af "udemokratiske magthavere".
Så alt i alt ser MAK åbenbart sådan her på tingene:
- Vi tror ikke på fattigdommen skyldes et tilfældigt sammentræf af faktorer, som igennem årene har ramt Nicaragua.Vi tror heller ikke på dårlige økonomer og dumme politikere.
- Vi tror ikke på enkeltstående "huller" i samfundsstrukturen (et dårligt uddannelesvæsen, en uperfekt ejendomslovgivning) der gør at udviklingen snubler.
- Og vi tror ikke på på upersonlige strukturer ("ulighed", "korruption") i Nicaragua, som bare er der og skaber fattigdom.
- Vi tror det er den "økonomiske verdensorden" og den økonomiske politik, som de dominerende kræfter i denne verdensorden står for, der skaber fattigdom.
- Og vi tror, at det er magforhold og interessespil mellem rige og fattige lande, og dernæst mellem rige og fattige indenfor Nicaragua, der er afgørende for om det bliver ved, eller bliver ændret.
- Om vi tror, at magforholdet mellem rige og fattige kan ændres ved at regulere eller demokratisere globaliseringens institutiuoner og/eller det private erhvervsliv (som Det Radikale Venstre, MS og SF vil) eller afskaffe dem og indføre socialisme (som Enhedslisten vil), har vi ikke taget stilling til.
(Billedet viser solidaritetsbrigadister fra MAK, der høster bønner i El Amparo i Jinotega, 2005)
Læs kommentar af Ove Faurby (Word dokument)
