Foruden projekter og aktiviteter i Mellemamerika er en vigtig del af vores arbejde oplysningsaktiviteter i Danmark:
Vi arrangerer lysbilledforedrag, debataftener, udstillinger, støttefester, seminarer og udgiver materiale i form af bøger, hæfter, postkort og videoer og vi udgiver medlemsbladet MAMA (MellemamerikaMagasinet).
Mellemamerika Komiteen har en privatindsamling, MellemamerikaIndsamlingen, der støtter mindre projekter i Nicaragua, El Salvador og Guatemala. Støtten kan for eksempel gå til fremme af bæredygtigt landbrug, uddannelse af bønder, produktionsprojekter. Under indsamlingen har vi også en konfliktfond, som i kraft af støtte fra danske fagforeninger og enkeltpersoner, støtter folk i konflikter i Mellemamerika.


